Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Budget 2016: Din plads er for bordenden 12-11-2015

Budget 2016: Din plads er for bordenden

Budgetsæsonen er i fuld gang, og det er nu du skal evaluere på året, der er gået og samtidig sætte retning for året, der kommer. Det er i løbet af de seneste år kun blevet vigtigere i samspillet med de finansielle parter, at du som landmand kan fremlægge et gennemarbejdet budget. Og er du godt forberedt, er sandsynligheden for en konstruktiv dialog med banken også betydeligt større.

Et budget er ikke et udtryk for dine drømme for fremtiden, men for det, du faktisk vil og kan. I LandboNord er vores  rådgivere fra Økonomi-, Plante-, Svine- og KvægRådgivningen klar til at hjælpe dig med at udarbejde et tværfagligt budget, hvor der  med udgangspunkt i det fagtekniske i både stald og mark opstilles et økonomisk billede af det kommende år. På den måde sikrer du dig en sammenhæng i dit budget, og du får det mest realistiske bud på en rettesnor for det kommende år.

Tag selv hånd om processen

Vores erfaringer viser, at når du selv tager hånd om dit budget, så det mere end opfylder bankernes forventninger til faglighed og dybde, så er det dig, der styrer processen. Tager du derimod hånd om mindre, end banken forventer, vil de komme og stille yderligere krav, og på den måde rykkes magtbalancen dig og banken imellem. Vi anbefaler derfor, at du sammen med dine konsulenter laver et godt stykke forarbejde og sætter dig selv i førersædet, så du vinder respekt og tillid i dit møde med banken.

Er budgettet gennemarbejdet på basis af realistiske og ambitiøse forventninger, så er det sjældent, du bliver sendt hjem for at lave det om.

Et komplet budget med klar handlingsplan

Når du sammen med fagkonsulenten eller driftsøkonomen udpeger de indsatsområder, der skal være fokus på i det kommende år, er det ikke antallet af indsatser, der tæller. Derimod er det afgørende, at indsatserne kan beskrives klart og tydeligt i en handlingsplan, så de bliver så konkrete som muligt. Så hellere tre realistiske og konkrete indsatsområder end ti, som er svære at lægge en klar handlingsplan for.

Hvilke indsatsområder, der skal udvælges er meget individuelt fra bedrift til bedrift. For nogle vil det være en plan om at investere i nyt maskinel, mens det for andre handler om rettidighed i marken eller om at reducere foderudgift eller dødelighed.

Gør dig derfor klart, hvad der skal til, for at du når i mål, og lad os hjælpe dig med at samle tal og handlingsplan i et budget. Herefter kan vi sammen evaluere på, om tallene ser tilfredsstillende ud. Hvis ikke, så må vi spidse blyanten og blive skarpere på, hvad der skal gøres anderledes i de kommende år.

Opnå tryghed, respekt, tillid og overblik

Ring til LandboNord på 9624 2424 og tal med vores konsulenter, de er klar til at klæde dig på til at indtage pladsen for bordenden. 

Husk

  • Dit budget er din prognose for 2016
  • Forhold dig til forudsætningerne
  • Vær præcis på det, du kan ændre og det, som er bestemt af omverdenen
  • Overvej plan B, hvis noget ikke går som planlagt
  • Dit budget skal være ambitiøst, men realistisk. 







Kontakt