Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Danmarks største svinerådgivning holder årsmøde 17-01-2014

Danmarks største svinerådgivning holder årsmøde

For første gang holder Svinerådgivning Vest og LandboNord SvineRådgivning årsmøde under deres fælles navn: SvinerådgivningDanmark. Årsmødet finder sted den 29. januar 2014 i Brønderslev kl. 9-15 og i Aulum kl. 17-22.

I september blev det offentliggjort, at Svinerådgivning Vest og LandboNord SvineRådgivning indgik et formaliseret samarbejde med henblik på en egentlig fusion i 2015. Da de to enheder allerede nu arbejder under deres fælles navn, er det også oplagt, at SvinerådgivningDanmark holder årsmøderne i fællesskab. Der bliver således tale om en form for roadshow, hvor årsmødet afvikles om dagen i Brønderslev, mens det bliver holdt i Aulum om aftenen.

Vi sætter målene …

Under overskriften ”Vi sætter målene …” vil SvinerådgivningDanmarks rådgivere bringe deltagerne gennem emner fra ad libitum fodring af polte og sæt turbo på dine slagtesvin til indlæg om, hvordan man udnytter potentialet på bedriften, og hvad der gør de gode svineproducenter til de bedste.

”I SvinerådgivningDanmark arbejder vi for at skabe værdi for vores kunder i fremtiden. Vi skal kunne gøre de bedste producenter endnu bedre, og det kan vi kun lykkes med, hvis vi har specialkompetencerne til at hjælpe landmændene videre på de områder, hvor de er udfordret. Jeg håber, at deltagerne på årsmødet i både Brønderslev og Aulum vil opleve, at vi kommer som et stærkere hold, der er parate til at lade sig måle på kundernes succes,” siger direktør for SvinerådgivningDanmark Jan Rodenberg.

Undskyld, har du set høfligheden

Som afrunding på årsmøderne kan du opleve Thomas Skov Gaardsvig, der blev kendt som Anders Lund Madsens praktikant gennem et par år. Thomas satte sig i 2012 for at lede efter høfligheden. Han mente, den var blevet væk og gav derfor sig selv 100 dage til at se, om han kunne gøre danskerne høflige. Det hele mundede ud i DR2-programmet “Høflighed på 100 dage”.

I dette underholdende foredrag fortæller Thomas, hvor høfligheden er blevet af, hvor let den er at finde frem igen, og ikke mindst hvor glade vi alle sammen kan blive af høflighed. For høflighed kan gøre verden til et bedre sted, og det er endda noget af det nemmeste i verden.

Se hele programmet for årsmødet her.

For yderligere oplysninger kontakt
Jan Rodenberg, direktør, på 2963 6636 eller
Merete L. Andersen, afdelingsleder, på 2010 6194








Kontakt