Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Ejendomsmægler fejrer jubilæum 01-02-2018

Ejendomsmægler fejrer jubilæum

LandboNords partner, mæglerfirmaet LandboGruppen Nord, fejrer 1. februar 2018 ti års jubilæum. På trods af en begyndelse med finanskrise og usikkerhed på markedet, så er det lykkedes at skabe en solid forretning, hvor ingen dage er ens.

Når unge landmænd er på udkig efter en bedrift, eller når det er tid for den ældre generation at sælge, så er det svært at komme udenom LandboGruppen Nord.

Igennem ti år har ejendomsmæglerne Hans W. Henriksen og Lynge Nielsen assisteret i flere hundrede jyske handler. Sammen med mæglersekretær Heidi Søndergaard Jensen udgør de holdet bag LandboGruppen Nord, som blev etableret i februar 2008.

- Det var ikke det bedste tidspunkt at starte på, for markedet blev kort tid efter præget af stor usikkerhed på grund af finanskrisen. Det betød færre handler og mange landmænd, som ikke kunne realisere deres drømme. Men heldigvis kom optimismen igen, og det kan vi heldigvis også mærke, siger direktør og daglig leder af LandboGruppen Nord, Hans W. Henriksen.

Markedsandel på over 20 procent

LandboGruppen Nord er en del af den landsdækkende kæde LandboGruppen, som med syv afdelinger rundt omkring i landet, har en markedsandel på over 20 procent. LandboGruppen Nords afdeling har til huse i LandboNords hovedkontor i Brønderslev, hvorfra de dækker en stor del af Jylland.

- Det er primært produktionslandbrug, som vi skaffer sælgere og købere til, men også mindre hobbylandbrug. Vi sætter en ære i at finde et godt match, og det betyder, at vi er i kontakt med et hav af mennesker og at ingen dage er ens, siger ejendomsmægler og valuar i LandboGruppen Nord, Lynge Nielsen.

Flere førstegangskøbere

Tilsammen har Hans W. Henriksen, Lynge Nielsen og Heidi Søndergaard Jensen over 50 års brancheerfaring. Derfor er de også optimistiske, når det gælder fremtiden. I øjeblikket søger de endnu en ejendomsmægler til LandboGruppen Nord.

- Vi ser en tendens til, at flere sætter deres landbrug til salg af egen fri vilje. Derudover kan vi se, at unge landmænd får lov til at etablere sig. Det er ingen hemmelighed, at gennemsnitsalderen i landbruget er høj, så det vil naturligt sætte yderligere gang i markedet de næste par år, siger Hans W. Henriksen.








Kontakt