Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

En rigtig god idé, men ikke det rigtige tidspunkt 02-06-2014

Pressemeddelelse

Det var en rigtig god ide at samle to af landets største svinerådgivninger i SvinerådgivningDanmark. Det var svinerådgivningen i LandboNord og Svinerådgivning Vest, som var fremsynede og initiativrige.

”Efter flere måneders arbejde med at få rådgivningsvirksomheden på plads, må vi desværre konstatere, at det ikke er lykkedes for os at få enderne til at nå sammen,” udtaler formanden for LandboNord Niels Vestergaard Salling og formand for Svinerådgivning Vest, Ole Kjær.

Begge tror stadig på, at en samling af kompetencerne indenfor svinerådgivningen er det rigtige, og det vil helt sikkert også ske over tid. ”Gennem denne lidt lange proces har vi fået en meget brugbar erfaring, som helt sikkert vil gavne os i det fremtidige arbejde,” siger Niels Vestergaard Salling.

Ole Kjær tilføjer: ”Vores rådgivere har opnået et langt bedre kendskab til hinanden, og disse relationer skal vi selvfølgelig fortsat udnytte i vores rådgivning til gavn for svinelandbruget”. 

Vores medarbejdere har vist en meget stor loyalitet i forsøget på at sammenlægge de to enheder, det tegner godt for det fremtidige samarbejde. 

De to rådgivningsenheder vil nu samle sig om at styrke egen rådgivning på bedst mulig måde.

 

For yderligere oplysninger kontakt
Niels Vestergaard Saling, formand for LandboNord, på telefon 2161 8211 eller
Ole Kjær, formand for Svinerådgivning Vest, på telefon 4059 6017








Kontakt