Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Først med et solidt billede af økonomien 19-01-2015

Først med et solidt billede af økonomien

LandboNord, LMO og LandboSyd kommer først med et solidt billede af økonomien i landbruget lige nu.

De tre rådgivningsvirksomheder præsenterer de første 2014-regnskabstal samt en aktuel prognose for 2015 på flere økonomimøder i begyndelsen af februar.

Landbruget og landbrugets samarbejdspartnere kan allerede i begyndelsen af februar få præsenteret den første solide analyse af økonomien i 2014 samt en prognose for den økonomiske udvikling i 2015. Det sker ved økonomimøder i de tre rådgivningsvirksomheder LandboNord, LMO og LandboSyd.

Ikke færre end 200 kvæg- og svineregnskaber ligger til grund for analysen af tallene, og dermed kan de tre virksomheder præsenterer et aktuelt og solidt billede af økonomien i dansk landbrug lige nu.

Tallene præsenteres på regnskabsmøder i Brønderslev, Søften, Viborg, Horsens og Aabenraa, og materialet danner samtidig basis for prognoser og forventninger til 2015 inden for de forskellige driftsgrene.

”Vi har i samarbejde lavet disse regnskabsanalyser og prognoser siden 2006, og har dermed stor erfaring med at håndtere et massivt analysemateriale. Der er tale om regnskaber fra samme ejendomme over to år, så vi kan sammenligne 2014-resultaterne med tallene fra 2013. Ligeledes kan vi med udgangspunkt i samme ejendomme, give et tydeligt billede af forventninger til 2015, ud fra de budgetter der er udarbejdet for kunderne.  Med analysematerialet kan vi give et tydeligt og markant signal om, hvordan økonomien har udviklet sig og vil udvikle sig,” siger rådgivnings- og udviklingschef Anders Andersen, LandboSyd.

"Vi kan allerede nu antyde, at prognoserne for 2015 bliver dystre med de afregningspriser der indregnes i budget 2015 for bedrifterne,” siger chefkonsulent Torsten Gruhn, LandboNord.

Regnskaberne er nøje udvalgt for at give et så realistisk billede af den økonomiske situation hos landbrugskunderne som muligt.

LandboNords ØkonomiRågivning holder årsmøde den 4. februar 2015 kl 9-14.30.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til

  • Chefkonsulent Torsten Gruhn, LandboNord, tlf. 9624 1700 / 2460 2936.







Kontakt