Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Forlængelse af ophold for udenlandske landbrugspraktikanter 03-07-2020

Forlængelse af ophold for udenlandske landbrugspraktikanter

Det er nu muligt at forlænge udenlandske landbrugspraktikanters ophold i yderligere 3 måneder. Særordningen gælder alle Landbrugspraktikanter der allerede befinder sig i Danmark og har en arbejds- og opholdstilladelse der udløber inden den 25.september 2020.

LandboNord Lønservice står klar hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til forlængelsen af din udenlandske landbrugspraktikant.

Det er nu muligt at forlænge udenlandske landbrugspraktikanters arbejds- og opholdstilladelse med yderligere 3 måneder.

Udlændinge-og Integrationsministeren har på opfordring fra 3F, GLS-A og Landbrug & Fødevarer besluttet, at landbrugspraktikanter, hvis arbejds- og opholdstilladelse udløber senest den 25. september 2020, ekstraordinært kan få forlænget tilladelsen i 3 måneder.

Denne beslutning er med til at hjælpe de landbrug, som følge af COVID-19, har haft svært ved at få nye udenlandske praktikanter til Danmark.

Den 22. marts meddelte Udlændingestyrelsen, at udenlandske praktikanter kunne få forlænget deres opholdstilladelse med 3 måneder, hvis tilladelsen udløb inden 25. juni 2020. Ministeren har nu besluttet at forlænge denne mulighed med yderligere 3 måneder.

Dette betyder at, udenlandske praktikanter hvis 12 måneders tilladelse udløber inden den 25. september 2020, kan få forlænget tilladelsen til samlet 15 måneder og at praktikanter der allerede har benyttet sig af den ekstraordinære forlængelse på optil 15 måneder kan, hvis denne forlængelse udløber inden 25. september 2020, få yderligere forlængelse i op til 18 måneder.

Betingelse for forlængelse

  • Særordningen gælder kun for de landsbrugspraktikanter, hvis arbejds- og opholdstilladelse udløber inden 25. september 2020.
  • Gælder kun landbrug.

Det skal du gøre

  • Der skal indsendes en ansøgning om forlængelse via NyiDanmark.dk.
  • Der betales almindeligt gebyr.

Vigtigt - Forlængelsesansøgningen skal være indsendt inden den nuværende arbejdes- og opholdstilladelse udløber. Praktikanten må gerne efter indsendelse ansøgningen fortsætte sit arbejde og ophold – også selvom SIRI ikke har færdigbehandlet ansøgningen om forlængelse. 

Kontakt LandboNords LønService på 9624 2424 hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til forlængelsen.  








Kontakt