Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Fra mål til handling med Det strategiske lederskab 08-07-2020

Fra mål til handling med Det strategiske lederskab

LandboNord og SEGES udbyder i samarbejde Akademifaget ”Det strategiske lederskab”. Det er et fag, hvor du lærer at omsætte virksomhedens strategiske mål til konkrete handlinger, der skaber udvikling i din virksomhed.

Uddannelsen henvender sig til dig, der er mellemleder, driftsleder eller ejer af en fødevarevirksomhed. Hvad enten du er ung eller erfaren, kan du have glæde af at deltage. 

Du skal som minimum have en erhvervsuddannelse for at kunne deltage.

Hvad arbejder jeg med?

Under hele forløbet arbejder du med din egen afdeling eller virksomhed. Du arbejder med: 

  • teorier og modeller inden for strategi
  • analyse, udvikling og implementering af strategi
  • evnen til at se helheden i virksomheden
  • ledelse, der omsætter strategi til virkelighed og skaber ejerskab og handling hos medarbejderne
  • ledelse af forandringer.

Undervisningsforløb

Uddannelsen er et akademifag, der svarer til 10 ECTS point. Det består af 8 kursusdage. Du kan evt. afslutte forløbet med en skriftlig opgave og en mundtlig eksamen.

Der er undervisning på følgende datoer: 21., 26. og 29. oktober, 4., 9., 17., og 23. november samt 1. december. Der er afsluttende eksamen den 17. december.

Underviser

Underviser på kurset er Bo Glent Thule fra Erhvervsakademi Aarhus. Bo har blandt andet beskæftiget sig med undervisning i strategisk personaleledelse og driftsøkonomi indenfor landbruget.

Du kan downloade folder om kurset ved at trykke her

Tilmelding
Er du interesseret i at deltage, eller har du spørgsmål, så kontakt:
Mette Holst Tygesen, mht@landbonord.dk, tlf. 2128 2218

Tilmeldingsfrist er den 21. september 2020








Kontakt