Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Hold fokus på foder 09-12-2014

Hold fokus på foder

LandboNords konsulenter anbefaler at holde fokus på egenproduktion af grovfoder. Prisen på foder svinger meget i øjeblikket, og derfor kan der være mange penge at hente.

Når priserne på fremstilling af grovfoder svinger mellem 0,85 og 2,50 kroner, så kan der være mange penge at hente, hvis man kan producere sit eget foder billigere. Det vil være et af budskaberne på LandboNords årsmøde i Brønderslev den 16. december. Her vil blandt andre økonomikonsulent Kenneth Rieks Jakobsen komme med bud på, hvad de bedste gør bedst, og hvor det er let at optimere på den enkelte bedrift.

- Det bedste – og korteste råd i øjeblikket er at producere sit eget grovfoder. Vi kan se, at de store udsving på foderpriserne giver en stor usikkerhed i budgettet. Derfor vil det på sigt være en god idé at overveje, om man kan optimere sin foderproduktion, siger Kenneth Rieks Jakobsen.

Netop optimering af foderproduktion, vil også være et af fokusområderne til årsmødet. Dette års erfaringer fra hele landsdelen er nu samlet, og der er ved at tegne sig et billede af, hvordan de nordjyske landmænd har klaret sig.

- Et af de områder, hvor vi i bogstaveligste forstand virkelig oplevet en stor vækst, er i den nordjyske majsproduktion, som virkelig nød godt af en markant god sommer. Men på et tidspunkt begyndte fordøjeligheden at falde markant, så det blev nødvendigt for mange at høste med det samme, for at bevare et højt næringsindhold, siger fagchef for grovfoder, Brian B. Søndergaard.

Lykkes det at bevare et god næringsindhold i sit foder, kan mange, ifølge Brian B. Søndergaard, godt undlade helt at fodre med dyrt indkøbt foder – uden at det går ud over resultatet. Til årsmødet vil der være eksempler på, hvordan det kan fungere.

- Vi oplever ofte, at landmænd kan være usikre på, om deres eget grovfoder kan give det ønskede resultat, men vores erfaringer viser, at man kan nå rigtig langt, hvis man sammen med sin rådgiver holder fokus på sit eget foder, siger Brian B. Søndergaard.

Årsmøde Grovfoder – koen lever ikke af kraftfoder alene, bliver afholdt den 16. december 9.30 – 14.00 hos LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev. Pris pr. person for deltagelse, morgenmad og frokost: kr. 300. Tilmelding nødvendig på telefon: 96 24 24 24 eller ved at klikke her.








Kontakt