Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Hverdagen i landbruget bliver ændret markant 06-11-2015

Hverdagen i landbruget bliver ændret markant

Landbruget oplever i øjeblikket en lille revolution, som markant er ved at ændre den måde, som nordjyske virksomheder klarer deres regnskaber på. Regnskaber og bogføring bliver i højere grad digitaliseret, og økonomikonsulent i LandboNord, Birte Nielsen vurderer, at det vil ændre hverdagen markant for mange landmænd og selvstændige erhvervsvirksomheder.

I øjeblikket er det ikke online programmet Summax, som tager de største overskrifter i medierne, når der skrives historier om dansk landbrug. Men ikke desto mindre er Summax ved at blive en del af hverdagen for flere nordjyske fødevareproducenter, som ønsker en lettere hverdag uden så mange papirer. Hos LandboNord benytter over 200 virksomheder nu Summax, som elektronisk bogfører, betaler og gemmer alle bilag i én arbejdsgang.

- Vi har fra begyndelsen for snart to år siden satset benhårdt på at gøre Summax en naturlig del af de produkter, som vi tilbyder vores kunder. Det er nu lykkedes så godt, at vi tilpasser Summax efter den enkelte kundes individuelle behov. Resultatet er, at virksomhedsejeren har et bedre overblik og samtidig bruger tiden ude i virksomheden, siger økonomikonsulent i LandboNord, Birthe Nielsen.

Alle kan nyde godt af fordelene ved Summax

Potentialet ved at have sine papirer digitalt er stort, og med Summax får man et overblik over flere dele af virksomheden. Samtidig kan man betale sine regninger og arkivere dem, blot med et klik.

- Jeg vil gå så langt som til at kalde det en lille revolution i landbruget, som endnu ikke har fået så meget opmærksomhed. Fra 1. september fik vi tilkoblet Bank Connect til Summax, så man ikke længere skal logge ind på sin netbank for at foretage sine betalinger. Den elektroniske faktura kan nu betales direkte, siger Birthe Nielsen.

Summax er for alle. Det kræver en internetforbindelse, en computer og en scanner for at komme i gang. Hvor meget af løsningen, man har lyst til at benytte sig af, er op til den enkelte.

- De kunder, som har valgt Summax i dag er alle aldersgrupper og fra forskellige brancher. Nogle bruger hele pakken, mens andre kun benytter dele af den. Men ens for alle er, at de altid kan komme i kontakt med en af vores Summax-assistenter her i LandboNord, når behovet melder sig, siger Birthe Nielsen.

For alle interesserede er der arrangeret gratis intro-møder til den populære online løsning. Møderne foregår tirsdag den 10. november 2015 hos LandboNord, Erhvervsparken 1, i Brønderslev. Dagen efter den 11. november 2015 er det i LandboNord, Brøndumvej 12, i Fjerritslev. 

Klik her for tilmelding








Kontakt