Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden... 17-09-2015

Hvis du ikke fik slået brak og græsmarker til tiden...

Hvis du ikke kunne overholde fristen, kan du eventuelt påberåbe dig force majeure eller trække de arealer, du ikke kan slå, ud af din ansøgning om grundbetaling.

Kilde: naturerhverv.dk

I år er der nogle landmænd, der ikke kunne nå den årlige slåning af deres brak- og græsmarker, inden fristen udløb 15. september på grund af store mængder nedbør på deres marker.

Hvis du er blandt dem, har du mulighed for at påberåbe dig force majeure frem til 6. oktober. Det kan du gøre ved at skrive ind til os i et brev eller mail eller i en eventuel kontrolsituation. Det kræver dog, at du kan dokumentere, at du på grund af usædvanlige omstændigheder ikke kunne slå dine marker til tiden.

Når du påberåber dig force majeure, er det vigtigt, at du samtidig skriver til os, at hvis vi ikke kan anerkende din dokumentation for særlige omstændigheder, så vil du i stedet trække de dele af dine marker, du ikke kan slå, ud af din ansøgning om grundbetaling. Dermed undgår du risikoen for et større træk i støtten, hvis dine marker ikke lever op til kravene for at modtage direkte landbrugsstøtte.   

Brug for nye betalingsrettigheder

Som noget nyt i EU’s landbrugsreform gælder det særligt for 2015, at alle betalingsrettigheder, som ikke bliver udnyttet, skal inddrages.

NaturErhvervstyrelsen vil dog sørge for, at berørte landmænd, som er ramt af vådt vejr og har brug for at trække marker ud af ansøgningen om landbrugsstøtte, i stedet kan få samme antal betalingsrettigheder tildelt i 2016, så de bliver holdt skadesløse.

Rent formelt får du disse betalingsrettigheder ved at søge fra den nationale reserve i 2016.

Ny frist ville forsinke landbrugsstøtten

Hvis fristen for slåning skulle udsættes, ville det medføre, at støtten først kunne udbetales efter nytår pga. en senere afslutning af kontrollen. Det er desuden usikkert, hvor meget en udsættelse af slåningsfristen ville hjælpe, da arealer, der er for våde til at slå nu, sandsynligvis ikke bliver mere tørre, jo længere ind i efteråret, vi kommer.

Hvornår starter kontrollen af slåningskravet?

Vi er nu i gang med at kontrollere, om slåningskravet er overholdt. Hvis du har rettet dit Fællesskema eller sendt os et brev om force majeure, tager vi hensyn til det i kontrollen. 

Kontakt din planterådgiver, hvis du har spøgsmål -ring 9624 2424.








Kontakt