Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Investeringsstøtte til økologiske bedrifter 24-09-2015

Investeringsstøtte til økologiske bedrifter

Der er netop kommet en bekendtgørelse i høring vedrørende økologisk investeringsstøtte. Ordningen forventes at være åben i perioden 21. oktober 2015 til 21. januar 2016 og har en pulje på 40. mio. kr.

Puljen er fordelt på følgende måde;

  • 4 mio. kr. til svinesektoren
  • Op til 8 mio. kr. til kvægsektoren
  • Op til 3 mio. kr. til frugt-, bær- og grøntsektoren
  • Op til 8 mio. kr. til planteavl
  • Op til 15 mio. kr. til æg- og fjerkræbranchen
  • Op til 2 mio. kr. til får og geder.

Listen over ansøgningsberettigede teknologier ligner i høj grad tidligere års lister, men er blevet forøget væsentligt med teknologier på fjerkræområdet, ligesom hele fåre- og gede-området er nyt.

Fra listen over tilskudsberettigede teknologier kan nævnes: Drivveje og tunneler til malkekøer, automatisk styring af radrensere, fodertrug med reduceret spild til svin, sensorovervågning af lagre af hjemmeproduceret foder, foderblandingsanlæg til fjerkræ og mobil overdækning af læminger og lam.

Der skal som minimum søges om tilskud til investeringer på 100.000 kr. pr. projekt og hvis ansøgningen efterkommes, ydes der 40% i tilskud til investeringen.

Hvis der kommer flere ansøgninger, end budgetrammen giver mulighed for at tilgodese, bliver de prioriteret i forhold til de ansøgte teknologiers økologiske udviklingsindeks og bedrifternes størrelse.

Vi har stor erfaring i at søge midler under denne ordning og er selvfølgelig klar til at udarbejde ansøgninger for interesserede kunder.

Kontakt miljøkonsulent Karoline Holst på telefon 9624 2571 eller 4126 1883, hvis du vil høre mere om dine muligheder.

 








Kontakt