Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

IT-sikkerhed: Overvej opgradering 04-06-2015

IT-sikkerhed: Overvej opgradering

I øjeblikket venter mange brugere af Windows styresystemet på en opdatering til Windows 10. Opdateringen kan være en god idé, hvis man samtidig er opmærksom på sine eksisterende data. Samtidig drosles der ned på supporten af Windows XP.

Flere landmænd vil i den kommende tid stå over for valget mellem at beholde sit eksisterende Windows styresystem eller at opgradere til den seneste version, Windows 10, som bliver frigivet den 29. juli 2015.

Dem som har en PC med Windows 7, 8 eller 8.1, kan selv vælge at opgradere til Windows 10. For disse kunder vil det være gratis ét år efter udgivelsesdatoen. Men det kan også være en fordel for andre Windows brugere at opgradere. Blandt andre Windows XP brugere.

- Microsoft stoppede deres support af Windows XP i april 2014, men her i LandboNord har vi valgt at fortsætte vores support af XP til den enkelte kunde. Det vil dog ikke længere være en del af vores IT-abonnement ved udgangen af 2015, fortæller IT-konsulent i LandboNord, Finn Winther Wammen.

Ældre versioner kan være en sikkerhedsrisiko

Ifølge Finn Winther Wammen kan der være en sikkerhedsrisiko forbundet ved at fortsætte med XP, da der ikke længere bliver lavet sikkerhedsopdateringer til styresystemet. Derfor opfordrer han landmænd at overveje, om det ikke er tiden at opgradere.

- Jeg vil dog klart anbefale at sikre sig, at man har den rigtige computer på sin bedrift, inden man giver sig i kast med at opgradere. Derudover er det vigtigt at tage en såkaldt backup af sine data, altså gemme sine ting på eksempelvis en ekstern disk eller online, inden man installerer nyt. Begge ting er vi gode til at assistere med, hvis man er usikker på fremgangsmåden, siger Finn Winther Wammen.

Men det er ikke alle computere, som kan klare en opdatering af styresystemet. Derfor kan en investering i nyt hardware være en nødvendighed. Men der er faldgrubber, som man skal passe på.

- Mange vil måske tænke, at det gamle system kører upåklageligt i dag, men det kan blive en sovepude, som i sidste ende kan koste tab for flere hundrede tusinde kroner, hvis systemet med tiden bliver sårbart overfor angreb udefra, siger Finn Winther Wammen og fortsætter: Ofte kræver det en ny computer, og vi tilbyder typisk computere fra 3500,- + moms, både stationær og bærbar. Vi ved, der findes billigere computere med mindre motorkraft, men dem anbefaler vi ikke, da vi ved, at de ofte vil give en dårlig oplevelse.

For yderligere oplysninger kontakt

IT-konsulent i LandboNord, Finn Winther Wammen, på telefon 9624 2484/2963 2959 








Kontakt