Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Køerne kræver management 24-01-2018

Køerne kræver management

De nordjyske mælkeproducenter skal være på forkant med flere ting, hvis de vil drive et moderne landbrug. Det var et af hovedbudskaberne til årsmødet i LandboNords KvægRådgivning, hvor 330 mælkeproducenter og rådgivere torsdag var samlet i Vrå.

Hvis man som mælkeproducent ikke er åben over for forandringer, så var det en dårlig idé at tage til årsmøde i LandboNords KvægRådgivning, I år var mødets overskrift nemlig: ”Forandringer Forandrer Fremtiden”.

- Lærer du som mælkeproducent ikke af dine fejl, er proaktiv i forhold til årstiderne eller har fokus på dit nulpunkt, så kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at drive landbrug. Men det er desværre det, som jeg ser flere steder – at folk bliver overraskede over hvilke udfordringer et skifte fra eksempelvis sommer til efterår giver i besætningerne, siger chefkonsulent for LandboNords KvægRådgivning, Anne-Mette Søndergaard.

Et årsmøde med fy-ord

Derfor fortalte flere af dagens oplægsholdere om værktøjer, som kan hjælpe i dagligdagen. Værktøjer som har deres baggrund i management-ordbogen – en bog, som flere mælkeproducenter kan have det svært med.

- Vi er bare nødt til at have mere fokus på nulpunktet og ikke mindst at være en attraktiv arbejdsplads, hvor de unge mennesker har lyst til at søge hen. Det gør vi blandt andet ved hjælp af HR, Proaktivt Nulpunkt, LEAN og VærdistrømsAnalyser. På nogle bedrifter er det fy-ord, men vi må bare erkende, at det skaber overblik og værdi, siger formand for LandboNords Kvægudvalg, Ole Larsen.








Kontakt