Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Kørsel med forhøjet akseltryk i Frederikshavn 07-04-2015

Kørsel med forhøjet akseltryk i Frederikshavn

​Frederikshavn Kommune giver i lighed med tidligere år tilladelse til kørsel med forhøjet akseltryk for gyllekøretøjer med lavtryksdæk.

Baggrund for tilladelsen er, at Trafikstyrelsen i 2011 gav tilladelse til Fødevarer & Erhverv samt Danske Maskinstationer & Entreprenører til kørsel med forhøjet akseltryk for gyllekøretøjer med lavtryksdæk, indtil Trafikstyrelsen udsteder nye regler om disse køretøjer.

Tilladelsen er meddelt på følgende vilkår og i betragtning af rapport fra AgroTech (Test af tryk under dæk) i 2014 henholdsvis Asfaltindustriens rapport om emnet.

  • Tilladelse (dispensation) til forhøjet akseltryk for gyllekøretøjer med lavtryksdæk gælder kun i gylleudbringningssæsonen, eller indtil Trafikstyrelsen har udstedt nye regler om akseltryk for lavtryksdæk.
  • Denne tilladelse (dispensation) til gyllekørsel med forhøjet akseltryk for gyllekøretøjer med lavtryksdæk kan inddrages, hvis den viser sig at give problemer for vejenes levetid eller øvrige trafikanter på større dele af vejnettet.
  • Enhver kørsel skal ske under hensyn til den beskaffenhed, som vejene har på det pågældende tidspunkt og de lokale forhold i øvrigt (hastighedsbegrænsning mv.).
  • Skiltede forbud om køretøjers største bredde og vægt m.v. skal respekteres. Spærreflader og kantlinjer, som har til formål at beskytte vejene langs rabatterne bør ikke overskrides.
  • Særskilt tilladelse kan være nødvendig i forbindelse med krydsning af en given bro, da broens bæreevne forinden bør vurderes.
  • Der kan med samtykke fra Nordjyllands Politi indføres vægtbegrænse på en specifik vejstrækning, hvis gyllekørsel med forhøjet akseltryk viser sig at give problemer for vejens levetid eller for øvrige trafikanter.







Kontakt