Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Krisehjælp til ukrainere 04-03-2022

Krisehjælp til ukrainere

Krigen i Ukraine har store menneskelige konsekvenser – blandt andet for de ukrainere, som arbejder i det danske landbrug. Nu gør LandboNords socialkonsulent Mette Neist opmærksom på et helt nyt kriseberedskab med psykosocial krisehjælp til ukrainere.

Den ekstraordinære situation, der er opstået som følge af krisen i Ukraine, har øget behovet for hjælp. Socialkonsulent i LandboNord, Mette Neist, har fået flere henvendelser.

- Først og fremmest er det akut krisehjælp til de ukrainske medarbejdere i Danmark, der er påvirket af situationen i Ukraine. I øjeblikket arbejder myndigheder og politikerne på højtryk for at få reglerne på plads, så det bliver muligt at hjælpe de mennesker, som vil have deres familier til Danmark. Som noget nyt har Region Nordjylland i samarbejde med de nordjyske kommuner aktiveret et psykosocialt beredskab der tilbyder krisehjælp til de ukrainere, der enten er bosiddende i regionen eller er kommet til Nordjylland grundet krigen i deres hjemland. Det er et supplement til de kommunale tilbud om krisehjælp, siger socialkonsulent i LandboNord, Mette Neist.

Ukrainere med behov for psykosocial krisehjælp, som ikke dækkes af de kommunale tilbud, kan kontakte regionens krisestøttende tilbud via Psykiatrisk Skadestue på telefon 97 64 37 00. Her vil man modtage de ukrainske borgeres opkald og guide til rette hjælp. Læs mere om indsatsen på Region Nordjyllands hjemmeside.

Socialkonsulent Mette Neist, 9624 2424 eller mne@landbonord.dk, holder sig løbende opdateret med de nyeste regler på området – dem kan du læse mere om her Ny i Danmark








Kontakt