Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

LandboNord deler viden på sociale medier 30-06-2014

LandboNord deler viden på sociale medier

Situationen i marken kan ændre sig fra time til time. Derfor har brugen af sociale medier vist sig at være en meget effektiv måde at komme i kontakt med landmænd på. LandboNords fagchef for Grovfoder, Brian B. Søndergaard, er med i et landsdækkende projekt som er med til at udvikle medierne til fordel for landbruget.

”Har du styr på stubhøjden i #ldkgræs? Hvis marken er hvid, så har du skåret for dybt! #ldkviden #landbonord.”

Sådan lyder den seneste besked fra Brian B. Søndergaard på det sociale medie Twitter. Med beskeden følger et foto af en mark, som desværre er blevet skåret for dybt. Beskeden, eller Brians ”tweet” som det kaldes, er blot et af mange, som hele tiden bliver opdateret i kort form på maksimum 140 tegn.

- Jeg forsøger gerne at opdatere så ofte som muligt, som udgangspunkt gerne et tweet pr. dag. Fordelen ved det er, at de udsendte tweets bliver højaktuelle, og ikke noget vi ser i bakspejlet, siger Brian B. Søndergaard.

VFL: Sådan kommer du selv på Twitter.

Men LandboNord er ikke den eneste landbrugsrådgivning på Twitter. Sammen med Videncentret for Landbrug og centrene Gefion, Centrovice, Patriotisk Selskab og JLBR/JYSK holder planteavlskonsulenter landmænd ajour med situationen i marken. Det kan være i forbindelse med nattefrost, gødning, sprøjtning, eller hvis der er fundet skadedyr i et område.

- Jeg er overrasket over hvor effektivt det er, hvis man ser noget ekstraordinært i marken, er det utrolig nemt at tage et billede og sende det af sted. Det er ekstremt hurtigt at få sendt en information ud, så landmændene kan være mere opmærksomme på hvad der sker hjemme på egen matrikel.

Udover profilen på Twitter, så skriver Brian B. Søndergaard også indlæg på sin blog. Her er der mulighed for at uddybe nogle af de ting, som han oplever i marken.

- Bloggen er et godt supplement til brugen af Twitter. På Twitter er det korte hurtige beskeder, mens vi på bloggen har bedre mulighed for at gå i dybden, igen med erfaringer fra vores markbesøg og ture rundt i landet.

Læs Brian B. Søndergaards blog her på landbonord.dlbrblog.dk

Det er første år, at centrene er aktive på Twitter og blogs. Derfor er der følgerne heller ikke så mange endnu. Brian B. Søndergaard håber, at flere landmænd afprøve mulighederne for at følge med og få de nyeste opdateringer.

- Alle landmænd går rundt med en mobiltelefon. De fleste benytter vores sms-service, men i dag kan mobiltelefoner også sættes op til at følge Twitter, hvilket øger vores muligheder for at give en endnu mere aktuel og detaljeret rådgivning, siger Brian B. Søndergaard.

Det koster ikke noget at få en profil på Twitter. Det koster heller ikke noget at følge LandboNord eller Brian B. Søndergaard. Det eneste der koster noget, er telefonens netforbindelse, som mange automatisk betaler for gennem deres mobilabonnement.

LandboNord Planteavl på Twitter

Brian B. Søndergaard på Twitter








Kontakt