Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

LandboNord leverer solidt resultat og satser markant på digitale ydelser 16-02-2018

LandboNord leverer solidt resultat og satser markant på digitale ydelser

I 2017 opnåede LandboNord et solidt overskud før skat på 2,3 millioner kroner. Et overskud som igen i år kommer medlemmerne til gode.

2017 blev endnu et begivenhedsrigt år i LandboNord. Fokus var på investeringer i nye markeder, specialiserede medarbejdere og digitale ydelser til gavn for rådgivningsvirksomhedens kunder.

- Langt de fleste af vores landbrugskunder kom stærkt ud af 2017. Dels på grund af at afregningspriserne i store dele af året så fornuftige ud, men også fordi vi her i LandboNord løbende har været med til at optimere kundernes produktion. Blandet andet med et målrettet blik på bundlinjen, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

LandboNord har oprustet

Bundlinjen i LandboNord for 2017 blev et overskud før skat på 2,3 millioner kroner mod 6,1 millioner i 2016, og rådgivningsvirksomheden har haft et stort set uændret aktivitetsniveau.

- I 2017 fastholdt LandboNord uændrede salgspriser. Derudover har vi etableret os i Randers med rådgivningsvirksomheden LandboNord Østjylland p/s, vi har investeret i nye teknologier, digitalisering og ikke mindst flere specialiserede medarbejdere, så vi fortsat kan være attraktiv og førende på markedet. Resultatet skal ses i sammenhæng heraf. En lang række investeringer som peger fremad, og som vi forventer os meget af i 2018, siger Uffe Bertelsen.

29,2 millioner retur til ejerne

LandboNord er på en og samme tid en rådgivningsvirksomhed og en forening. Foreningens medlemmer ejer rådgivningsvirksomheden LandboNord, og i år går hovedparten af overskuddet igen tilbage til ejerne.

- Vi udlodder 1,2 millioner kroner af overskuddet til LandboNords medlemmer i form af 1.000 kroner i medlemsrabat pr. aktivt medlem af LandboNord. Over de seneste syv år, har vi nu udloddet 29,2 millioner kroner til vores medlemmer, siger Uffe Bertelsen.

Forventninger til 2018

I 2018 forventes et stigende aktivitetsniveau – ligesom det høje investeringsniveau i digitale ydelser fortsætter.








Kontakt