Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

LandboNord opfordrer til kornanalyser 12-08-2014

LandboNord opfordrer til kornanalyser

På trods af et godt høstudbytte i år, så peger flere indikatorer på, at proteinindholdet godt kan være lavt. Derfor opfordrer LandboNords SvineRådgivning nu til at få lavet kornanalyser, så landmændene undgår ubehagelige overraskelser.

- Hvis svineproducenterne ikke får lavet en kornanalyse, så kan de fejlagtigt tro, at der er et højere proteinniveau. Det vil gå ud over produktiviteten, siger svinerådgiver Inga Riber Kristiansen.

Derfor anbefaler hun, at landmændene får lavet kornanalyser, når de bruger det som foder til deres grise. Tidligere på ugen gik Danish Agro ud og advarede om, at det gennemsnitlige indhold af råprotein i hvede, byg, rug og havre ligger 0,5 – 1,0 procentpoint lavere end sidste år, så det kan være en god idé at sende en prøve til analyse.

- Det er vigtigt ikke kun at tage en håndfuld fra en tilfældig kornvogn, men at prøven til analysen er repræsentativ. Tag en håndfuld fra hvert læs, og bland det, så vil man få det bedste resultat, siger Inga Riber Kristiansen.

Hvis man tager chancen og ikke får sit korn analyseret, så kan det tage uger, før man opdager den lavere produktivitet som følge af det lavere proteinindhold. Det kan blive en dyr erfaring.

Du kan kontakte LandboNords SvineRådgivning på telefon 96 24 18 81.








Kontakt