Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

LandboNord: Rekordresultat og stor udlodning 13-02-2014

LandboNord:  Rekordresultat og stor udlodning

LandboNord kommer ud af 2013 med det bedste resultat nogensinde. Overskuddet blev på hele 7,3 millioner svarende til en forbedring på godt 40% i forhold til året før. Det udløser en stor udlodning på 3,5 millioner kroner til LandboNords cirka 1.300 medlemmer.

2013 blev LandboNords bedste år nogensinde. Omsætningen steg fra 130,2 millioner kroner i 2012 til 137 millioner kroner i 2013, mens overskuddet steg fra 5,2 millioner kroner til 7,3 millioner kroner – en fremgang på mere end 40%. Tilgang af nye kunder i hele vores markedsområde og et udvidet forretningsomfang hos eksisterende er den væsentligste forklaring:

- Vi er glade for at kunne konstatere, at 2013 blev det bedste år nogensinde i LandboNords historie. Vi har udvidet vores samarbejde med de eksisterende kunder og har samtidig formået at tiltrække nye uden at øge vores omkostninger i væsentlig grad, forklarer adm. direktør Uffe Bertelsen fra LandboNord. - Faktisk kan vi i 2013 se fremgang inden for stort set alle vores forretningsområder – det er meget tilfredsstillende, tilføjer han.

3,5 mio. kr. til LandboNords medlemmer

Resultatet udløser et stort udbytte på hele 3,5 millioner kroner til LandboNords ejere, der er landboforeningen af samme navn med godt 1300 nordjyske medlemmer:

- Det skal være attraktivt at være medejer af LandboNord, og det er klart, at det skal komme vores ejere til gode, når vi laver et godt resultat, pointerer Uffe Bertelsen videre.

Og det gode resultat vidner ikke bare om LandboNords evne til at vækste, men også om større efterspørgsel hos kunderne:

- Landmændene har været igennem nogle hårde år – ingen tvivl om det. Og der er stadig et stykke vej, men rundt omkring ser vi også visse forbedringer i økonomien, og det er klart, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at rådgive alle bedst muligt, så de kan hægte sig på den forhåbentlig positive udvikling, vi står overfor, siger han.

Ser lyst på 2014

I det hele taget ser Uffe Bertelsen og LandboNord positivt på fremtiden. I november 2013 modtog virksomheden 32 medarbejdere fra en konkurrent, og disse medarbejdere bidrager allerede positivt til LandboNords udvikling:

- Vores nye afdeling i Fjerritslev har nu været i drift i 3½ måned, og jeg må sige, at vi er kommet rigtig godt fra start. De nye medarbejdere er blevet fantastisk godt modtaget i markedet og har betydet, at vi kan yde en endnu bedre service til eksisterende og nye kunder. Medarbejderne er endvidere blevet godt implementeret i resten af organisationen på et tidspunkt, hvor vi havde meget travlt. Og i 2014 forventer vi at kunne høste yderligere synergier ved nu at være blevet godt 225 medarbejdere.

Uffe Bertelsen og LandboNord forventer at nå en milepæl i 2014, der hedder en omsætning på 150 millioner. Indtjeningen budgetteres forsigtigt - og forventes derfor i underkanten af niveauet for 2013.

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

  • Adm. direktør Uffe Bertelsen, LandboNord, tlf. 9624 2400 og mobil 3046 3820. 







Kontakt