Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

LandboNord styrker den tværfaglige rådgivning 02-02-2018

LandboNord styrker den tværfaglige rådgivning

Under navnet Agriculture giver LandboNord nu sine kunder en endnu stærkere tværfaglig rådgivning i hele virksomheden. PlanteRådgivningen får ved samme lejlighed ny chef.

LandboNord ønsker at være en endnu stærkere partner for kunderne, og derfor er det tid til at ændre på det traditionelle set-up i forretningen. Fra 1. februar 2018 er der således ændret i organisationen og det ledelsesmæssige set-up i fagrådgivningen.

- Med de ændringer vi foretager, så opgraderer vi den tværfaglige rådgivning, så fokus hele tiden er på kundernes bundlinje. Fagrådgivningerne for Svin, Kvæg, Planter og Miljø bliver nu samlet under forretningsområdet Agriculture. Her skærper vi vores position som førende på markedet, siger adm. direktør i LandboNord Uffe Bertelsen.

Ansvarlig for Agriculture bliver rådgivningschef Merete L. Andersen, som samtidig fortsætter som chefkonsulent for LandboNords SvineRådgivning. Hos LandboNords KvægRådgivning fortsætter rådgivningschef Anne-Mette Søndergaard, og chefkonsulent Allan K. Olesen vil fremover fuldt ud fokusere på sit arbejde i LandboNords MiljøRådgivning.

Ny chef i LandboNords PlanteRådgivning

På LandboNords ledelseshold kommer der en ny chef for PlanteRådgivningen. Det bliver chefkonsulent Søren Greve Olesen (foto), som afløser Allan K. Olesen på posten. Søren kommer fra en stilling som souschef i afdelingen, og derfor har han et solidt udgangspunkt at starte fra.

- Jeg glæder mig til at være en del af udviklingen af fremtidens planteavl i LandboNord, som vi allerede er godt i gang med. Her sidder vi med en indsigt i både regnskab, økonomi, biologi, økologi og digitalisering, som giver et positivt udbytte ude på den enkelte bedrift, siger Søren Greve Olesen.

LandboNords ØkonomiRådgivning fortsætter som et selvstændigt forretningsområde med vicedirektør i LandboNord Andreas H. Brandt i spidsen.








Kontakt