Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

LandboNordmøde om fremtidens svineproduktion 02-06-2016

LandboNordmøde om fremtidens svineproduktion

Den 15. juni får de nordjyske svineproducenter mulighed for at høre nogle af branchens topprofiler om deres syn på fremtiden. En fremtid som trods mange udfordringer også indeholder mange muligheder.

Der er investeret mange milliarder kroner i dansk svineproduktion for at være der, hvor man er i dag. Sammenlignet med andre lande er medicinforbruget lavt, fødevaresikkerheden er i top og effektiviteten på bedrifterne ligger blandt verdens bedste. Men hvordan udnytter producenterne den fordel i fremtiden? Det er nogle af de ting, som bliver debatteret den 15. juni i Brønderslev, hvor de indbudte indlægsholdere giver deres bud på, hvor de ser fremtiden for dansk svineproduktion.

- I dag oplever vi flere svineproducenter, som overvejer hvad de kan gøre for at tjene flere penge på deres produktion. Desværre kan det oftest ikke umiddelbart lade sig gøre, at ændre produktionsanlægget til en ny type produktion. Men spørgsmålet er, om der ikke alligevel er muligheder for at tjene penge på svin i de eksisterende rammer, eller ved via nytænkning at udnytte de givne rammer, på en smartere måde, hvis man ønsker at optimere sin fremtidige produktion, siger arrangør af mødet, chefkonsulent i LandboNord SvineRådgivning, Merete L. Andersen.

I øjeblikket er branchen presset på flere fronter, og i den forbindelse kan være svært at bevare overblikket og tænke langsigtet. Men til mødet er der mulighed for at hente inspiration, som man kan arbejde videre med.

- Direktør hos Tican, Ove Thejls, og direktør hos Danske Svineproducenter, Nicolaj Nørgaard, giver hver deres bud på fremtiden. Svinerådgiver Jacob Nielsen, fra Gefion på Sjælland, har udviklet nogle nøgletal, som har stor økonomisk relevans for at vurdere produktionsanlægs effektivitet. Svinerådgiver Preben Høj giver nogle helt konkrete bud på, hvordan de givne rammer kan udnyttes anderledes. Aftenen slutter af med et inspirerende indlæg fra fødevareproducent H. C. Gæmelke fra Røj Landbrug ved Vejen. En ung mand på 34 år med en tro på, at der helt sikkert er en fremtid for danske svineproducenter. Han producerer årligt 18.000 slagtesvin på tre ejendomme og dyrker 570 ha, siger Merete L. Andersen.








Kontakt