Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Lavere foderomkostninger i sigte 10-08-2016

Lavere foderomkostninger i sigte

De nordjyske svineproducenter kan glæde sig over et gunstigt marked, når de skal ud at handle foder. En god konkurrence og fornuftige udbytter i år betyder, at foderomkostningerne bliver lave, vurderer LandboNords chef for Foder, Peter Jakobsen.

Det er endnu for tidligt at forudsige hvordan høsten bliver på de nordjyske marker, men allerede nu er det muligt at sige noget om foderomkostningerne til svin for den kommende sæson.

- Vi kan se, at der er lavere foderomkostninger i sigte. Dels fordi høsten på verdensplan bliver fornuftig, men også fordi vi her i Nordjylland har flere foderstofudbydere, hvilket giver mere konkurrence. Derfor betaler det sig altid, at indhente flere tilbud, siger chef for Foder i LandboNord, Peter Jakobsen.

Typisk handler svineproducenter foder ind til en periode på mellem et halvt til et helt år. Lige så typisk vælger mange at handle med den samme foderleverandør, som man plejer, men det kan være en dårlig idé, vurderer Peter Jakobsen. Han hjælper i øjeblikket flere svineproducenter med at indhente tilbud på foder, så de er sikret et godt tilbud, hvor både kvalitet som pris er den bedste.

- De fleste svineproducenter har heldigvis opdaget, at der kan være mange penge at spare, hvis man bruger lidt tid på at sætte sig ind i hvilke kvalitetskrav og forbrug, man får det kommende år. Vi ender på den måde ofte med at få et tilbud, som både har en bedre kvalitet og pris, end den de er vant til at få, siger Peter Jakobsen.

Der er altid noget at spare – og beløbet kan være helt op til 100.000 kroner eller derover, lyder vurderingen fra Peter Jakobsen.

Hvis du er interesseret i at spare penge på dit næste foderindkøb så ring til Peter Jacobsen på telefon 9624 1895 / 2115 0379








Kontakt