Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Ny souschef i LandboNord 09-10-2018

Ny souschef i LandboNord

Afdelingen for Strategi- og Virksomhedsøkonomi i LandboNord opruster nu med en stærk profil på landbrugsområdet.

Allan Madsen, 54-år, er ny souschef for Strategi- og Virksomhedsøkonomi i LandboNord. Allan Madsen kommer fra en stilling i Sparekassen Vendsyssel, hvor han har været souschef i landbrugsafdelingen.

Chefkonsulent for Strategi- og Virksomhedsøkonomi i LandboNord, Anne-Mette Søndergaard, glæder sig over at have fået Allan Madsen med på holdet i den 25 mand store afdeling.

- Allan Madsen har mange års erfaring på området for produktionslandbrug, hvor strategi og virksomhedsøkonomi spiller en central rolle. I LandboNord oplever vi en massiv efterspørgsel på den type rådgivning, som er skræddersyet til den enkelte virksomhed, og her vil Allan Madsen være endnu en værdifuld kapacitet for vores kunder, siger Anne-Mette Søndergaard.

Allan Madsen skal dels være en strategisk sparringspartner for LandboNords kunder, hvor han blandt andet får en rolle som ”nye øjne” i gårdråd og gårdbestyrelser, og dels skal han som souschef, bruge en del af sin tid på intern ledelse af medarbejderne i den store afdeling.

- Jeg glæder mig til sparring med vores kunder på områder som strategi og fremtid, hvor rollen som nye øjne passer mig rigtig godt. Jeg kan godt lide LandboNords motto ”Rådgivning med Kant”, hvor de som kender mig, nok kan bekræfte, at netop det er én af mine spidskompetencer, siger Allan Madsen.

Strategi og virksomhedsøkonomi udvikler til stadighed nye produkter, hvor Allan Madsen også vil komme til at sætte sit aftryk, ligesom nyetableringer, eksterne investorer, investeringer og finansiering, vil blive arbejdsområderne.








Kontakt