Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Økologer fik inspiration i Rumænien 06-07-2018

Økologer fik inspiration i Rumænien

I år gik LandboNords økologi-inspirationstur til Rumænien, hvor landmænd og rådgivere fik et indblik i rumænernes tilgang til økologi. Der viste sig at være flere positive overraskelser på turen.

Umiddelbart lyder Rumænien ikke som et udflugtsmål, når man vil vide mere om økologi, men landet har nogle af de største naturområder i EU, hvor det også er tilladt at drive økologisk landbrug. Her arbejder landbruget og naturbeskyttelsesorganisationer tæt sammen. I juni måned drog en delegation fra Nordjylland til Transsylvanien for at se, om der var inspiration at hente ved otte rumænske landbrug.

- I Rumænien bliver de økologiske produkter produceret efter ideologien, at det er bedre at producere mindre, hvis man kan få mere for varen. Vi besøgte bedrifter med alt lige fra én til 100 køer, og alle steder gik man målrettet til opgaven, fortæller økologisk kvægrådgiver og turansvarlig fra LandboNord, Bjarne Kjærgaard.

Flere ideer blev taget med hjem

I alt 34 økologiske landmænd og rådgivere var med på turen, som efterhånden er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed siden år 2000. Turene er gået rundt i det meste af verden til lande som Kasakhstan, Israel, USA, Ukraine, Baltikum og det meste af Europa. I Rumænien var der specielt tre ting, som Bjarne Kjærgaard bed mærke i.

- Udover at de økologiske landmænd gik op i at producere og forædle en dyr vare, så overraskede det også mig, hvordan den teknologiske udvikling også er nået ud i det meste af Rumænien. Flere steder havde landmændene endda bedre dækning end i Danmark, så de kunne komme på nettet for eksempel at følge med i priserne. Ydermere havde mange baseret deres produktion på græsmælk, men til forskel fra herhjemme, så havde brugte de mere kødfulde racer, der viste sig at egne sig bedre til den metode, fortæller Bjarne Kjærgaard.

Der er dog en ting, som de rumænske landmænd har respekt for ved den produktionsform. Samtlige dyr kommer nemlig hjem, når mørket falder på. Området huser 20 procent af EU’s bestand af ulve og 60 procent af EU’s bjørne, så det er med at have ansat nogle gode hyrder, hvis man vil bevare sine dyr. 








Kontakt