Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Omfattende undersøgelse skudt i gang 09-12-2014

Omfattende undersøgelse skudt i gang

Tirsdag markerede LandboNord og Jammerbugt Kommune starten på et omfattende målingsarbejde for at sandsynliggøre, at landbrugserhvervet i Nordjylland er underlagt unfair konkurrencevilkår. Over 100 nordjyske landmænd har meldt sig til LandboNords drænvandsundersøgelse, hvis resultater vil udfordre myndighedernes modelberegninger.

Der var høj solskin, da LandboNords forsøgsmedarbejder, Jan Røge Lund, foretog første måling i den omfattende drænvandsundersøgelse. Målingen blev foretaget ved Biersted i Jammerbugt Kommune, hvor mælkeproducent Asger Tjell driver 220 ha landbrugsjord. Blandt andet til foder til sine 140 køer. Han har store forventninger til undersøgelsen.

- Jeg er da spændt på resultatet. Der er ingen tvivl om, at jeg vil have det bedre med at blive reguleret efter egentlige målinger end efter myndighedernes modelberegninger, sagde Ager Tjell.

Det er netop myndighedernes modelberegninger, som er problemet – ikke bare for Asger Tjell med for hundredvis af andre nordjyske landmænd – især i Jammerbugt Kommune. De savner gødning til markerne for at kunne få et optimalt udbytte; men mængden af kvælstof, som bliver ledt væk fra markerne, bliver udregnet efter modelberegninger. Det betyder, at områdets landmænd er underlagt regler, som med stor sandsynlighed ikke stemmer overens med virkeligheden.

- Vi ved, at der ikke bliver ledt nær så meget kvælstof ud fra markerne, som myndighedernes modelberegninger antyder. Det er ødelæggende for erhvervet, at reglerne ikke er baseret på fakta. Derfor går vi i gang med denne omfattende opgave for at sandsynliggøre, at der er noget galt, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.

Ved dagens markering var Jammerbugts Borgmester, Mogens Gade (Venstre), også mødt op for at støtte initiativet. I Jammerbugt kommune er godt 17 procent beskæftiget i landbruget.

- Nogle mennesker tror, at man kun generer nogle landmænd med det her, men i virkeligheden generer man jo en hel samfundsøkonomi. Reglerne afskærer et helt erhverv fra et potentiale, som kan bidrage til vores velfærdssamfund, hvis det viser sig, at de faglige modelberegninger ikke stemmer overens med virkeligheden. Min forudsætning for at kaste mig ind i den her kamp er, at landbruget stadig bidrager til et fornuftigt miljø i Danmark, men det skal ske med udgangspunkt i fakta - og ikke modelberegninger som det sker i dag, siger Mogens Gade.

I januar måned har myndighederne varslet nye beregninger – de såkaldte retentionskort, som bestemmer hvilke områder der kan gødes optimalt, og hvilke områder, som der bliver underlagt yderligere restriktioner. Samtidig med offentliggørelsen af de nye retentionskort, vil de første resultater af drænvandsundersøgelsen også være klar, så LandboNord kan påpege eventuelle fejl med baggrund i målingerne.

Undersøgelsen bliver foretaget i et samarbejde mellem Videncentret for Landbrug og LandboNord. Der bliver foretaget i alt 105 målinger, som i Jammerbugt Kommune vil dække hvad der svarer til over halvdelen af kommunens areal.








Kontakt