Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Opdatér dine markplaner 06-01-2016

Opdatér dine markplaner

Med lanceringen af regeringens nye landbrugspakke, så anbefaler LandboNords PlanteRådgivning nu landmænd til at få deres markplaner opdateret inden prisen på kunstgødning stiger.

Souschef og forsøgsleder i LandboNords PlanteRådgivning, Charlotte Frihauge Olesen, er ikke i tvivl om, at det vil være en fordel at få sine markplaner opdateret, hvis man overvejer at give sine marker mere gødning til den kommende sæson.

- Vi kan allerede nu opdatere din kvælstofkvote med de 16 procent ekstra, som vi forventer, at du vil have til rådighed i sæsonen 2016. På den måde vil du kunne få indkøbt gødning, så du er klar til vækststart, siger Charlotte Frihauge Olesen.

Fordelene ved at kende sit anslåede forbrug allerede nu kan få en betydning for bundlinjen.

- Vores erfaring er, at prisen på gødning traditionelt stiger jo tættere vi kommer på, at det skal bruges. Derfor vil der sandsynligvis blive en prisstigning frem til april og maj måned. Vi anbefaler den enkelte landmand, at han tager en snak med sin planteavlskonsulent om hvorvidt det er rentabelt at købe de 16 % ekstra, og hvordan fordelingen eventuelt skal være, siger Charlotte Frihauge Olesen.

For mere information kontakt LandboNords PlanteRådgivning på telefon 9624 2424








Kontakt