Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Plus 5 hkg 12-09-2016

Plus 5 hkg

Det er så populært inden for planteavl at snakke om plus x tons, men hvad er det lige for nogle håndtag, der kan tages fat i, når bundlinjen skal hæves? Det var et af spørgsmålene fra økonomikonsulent Søren Peider Hansen, så hermed et par bud på hvad der kan gøre en forskel.

Etablering 

Det allervigtigste for en planteavler er at få etableret afgrøden korrekt, hverken for vådt eller for tørt. Såbedet i efteråret 2015 var en udfordring, og det har været meget synligt her i foråret 2016, at nogle landmænd er bedre håndværkere end andre. Det hjælper ikke på håndværket med en rød maskine, større hjul eller sågar en ny traktor, det er kun udgifter! Hvorfor ikke bruge pengene på dræning, det giver ALTID penge på bundlinjen. Vælg nu dine afgrøder og sorter til arealet, tidspunktet og få frøene/kernerne korrekt placeret i et godt tilpas fugtigt såbed.

Vi ser en del afgrøder sået dybere end 5 cm: Det er sjusk! Hvorfor forsøge at så vinterraps den 1/9 eller vinterrug den 20/10, når udbyttet på forhånd er tæt på halveret?! Når vi så har fat i vinterrug, så er udsædsmængden meget afhængig af sådato; forskellen på at så i august og oktober er omkring 60 kg/ha = 600 kr. i yderligere udgift til såsæd = 7 hkg! Jaaamen, jeg har ikke tid til at så i august… 

Hvorfor så ikke få en maskinstation til at så for dig? Det koster omkring 1 hkg i forhold til at gøre det selv!! Hvis økologer taber 0,5 hkg om dagen ved såning af havre efter den 20. marts, hvordan skal det så gå udbyttet i vårsæden, der sås den 20. maj? Her gentages dræning, for det nytter ikke at så i en våd jord, og alternativt måske bundlinjen havde bedre af at lægge arealet brak, så marken kan være med til at hæve den sidste tredjedel af EU-støtten (grønne krav) – svarende til 6 hkg pr. ha brak uden omkostningstung indsats!

Efterårsgødskning

I LandboNord regi har vi et par år eksperimenteret med at tildele lidt næringsstoffer til kornet i efteråret – gerne i forbindelse med såning. Vi tildeler ikke næringsstoffer for at få store mængder kvælstof ud men lige så meget for at sikre, at planternes rødder har nemt ved at finde fosfor og kalium og dermed sikre en god start på væksten samt en væsentlig bedre overvintring. Der er via forsøg vist positive merudbytter på 5-8 hkg ved tildeling af f.eks. svovlsurammoniak/coatning med mangan til vinterbyg i forbindelse med såningen primært grundet reduktion af manganmangel. Tildeling af  DAPgødning til vinterhvede i forbindelse med såning har i forsøg givet omkring 3 hkg merudbytte.

I efteråret 2015 har flere landmænd i det nordjyske anvendt DAP eller NPK gødning i efteråret for at give vintersæden bedre vækstbetingelser, og det har haft en meget stor effekt på vintersædens vitalitet i foråret. Der ses stort set ingen skallede bakker eller udvintring, hvor såbedet har været godt, eller afgrøderne ikke er druknet. Niveauet for tildeling er 50 – 100 kg DAP eller NPK pr ha. Det mest oplagte arealer til efterårsgødskning er næringsfattige jorde (JB 1-4), men det kan ikke udelukkes, at der er udbytte at hente på mere lerholdige jorde, da det handler om, at planten ikke skal bruge energi på at lede efter næringsstofferne, for de er lige i nærheden.

Forårsarbejdet

Kom nu i gang tidligt! Vintersæden har kostet jer omkring 25 hkg/ha i efteråret. Alle afgrøder er programmeret til at gro, så snart mængden af lys stiger, og temperaturen øges, uanset om der er vandhuller i den fjerne ende af marken, eller der kommer spor i marken. Der er meget at følge op på f.eks. manganmangel. Pletterne kommer nøjagtig samme sted hvert år, og når afgrøden er gul, er udbyttet væk, græsukrudt koster omkring 20 hkg i udbyttetab, angreb af dyr og svamp koster typisk omkring 10 hkg i udbyttetab hver især. Når det så er sagt, skal der ikke gøres noget med mindre, der er et problem! Der er meget store forskelle fra år til år. For at vende tilbage til gødskningen, så kør ud med handelsgødning i stedet for gylle, hvor der ikke er egnet til færdsel med tunge køretøjer, så må gyllen komme ud, når vejret er til det. Første del af gødskningen skal foretages fra medio februar til medio marts afhængigt af afgrøde for at øge chancen for maksimalt udbytte.

Ingen arme, ingen kage….

Maskinomkostninger. Der er noget sentimentalt over dette emne, for man kan jo ikke have jord uden maskiner! - uanset omkostningerne til disse jernkonstruktioner, vil jeg tillade mig at tilføje. Alle maskiner kan slides op, og de tjener først penge, når de er betalt og afskrevet! Der er rigtig mange hkg at hente på dette område, især når vi snakker om udkørsel af gylle samt høst, hvor det i flere tilfælde vil være økonomisk fordelagtigt at få en maskinstation til at udføre arbejdet. Argumentet er tit rettidighed, ”det frie valg”, men hvorfor høster landmænd med høje maskinstationsomkostninger så generelt et højere udbytte end dem, der udfører arbejdet selv?! Det er det, vi typisk ser i benchmark analyserne; de bedste 25% målt på bundlinjeresultatet bruger omkring 10 hkg mere på maskinstation og høster 10-20 hkg mere end de øvrige 75%!!

Forpagtningsafgift 

Inden vi lander på bundlinjen, er skal forpagtningsafgiften betales – typisk mellem 10 og 30 hkg omregnet i mængde. Det vil sige, at vintersæden har kostet mellem 35 – 55 hkg. Det gennemsnitlige høstudbytte for Vendsyssel er 65 hkg i vintersæd, så har vi mellem 10 – 30 hkg at bruge til kemi, gødskning og høst for at nå et nul punkt. Hvis der er 30 hkg i overskud til kemi, gødskning og høst, er der en chance for overskud, når udgifterne er betalt.  

Alt i alt er det sundt nogle gange at regne baglæns for at kunne komme fremad. Det handler ikke kun om at få en god pris på kemi eller gødning, da det typisk svarer til 1 -2 hkg, og det er ingenting i forhold til at få 5 kr. mere pr hkg ved at kigge på maskinomkostninger eller forpagtningsafgiften.








Kontakt