Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Populære inspirationsmøder igen i Himmerland 21-03-2016

Populære inspirationsmøder igen i Himmerland

Under overskriften LandboNord on Tour tager rådgiverne fra Brønderslev og Fjerritslev nu igen på turné i Himmerland. Denne gang i Skørping og Farsø, hvor deltagerne kan se frem til en spændende aften.

Det er efterhånden blevet en tradition, at rådgiverne fra LandboNord tager af sted til Himmerland, og giver deres bud på, hvordan landsdelens fødevareproducenter kan flytte resultaterne endnu mere i den rigtige retning. I år er det den 5. april i Skørping på Comwell Sport Rebild Bakker og efterfølgende den 6. april i Farsø på Himmerland Golf & Spa Resort. 

Kundechef i LandboNord, Signe Sporring, lover, at der bliver noget at hente for alle interesserede.

- Vi kan se, at vores LandboNord on Tour dage er utrolig populære. Selvfølgelig handler det først og fremmest om at skabe resultater for den enkelte ude på bedriften, men på en aften som denne handler det i lige så høj grad også om at inspirere og netværke med sine kollegaer, siger Signe Sporring.

Ved hver On Tour-aften vil der først være fælles faglige indlæg om blandt andet digitale regnskaber, hvorefter deltagerne bliver delt op i to hold. Et program for svineproducenter og et for mælkeproducenter. Her vil svineproducenterne blandt andet kunne høre mere om prognoser, sundhed og økonomi, mens mælkeproducenterne blandt andet kan se hvilke resultater, der er opnået efter brug af kameraovervågning.

- I LandboNord gør vi en indsats for at udnytte fordelene ved ny teknologi. Ved kameraovervågning af kvægbesætninger har vi allerede fundet indsatsområder, som koster lidt i investeringer, men som gør en stor forskel på bundlinjen. Og med introduktionen af regnskabsprogrammet Summax og Det Digitale Regnskab er vi den ØkonomiRådgivning i Danmark, som i øjeblikket er længst fremme med at digitalisere regnskaber til fordel for kunderne, som får vigtigt et dag til dag overblik over udgifterne, siger Signe Sporring.

Møderne i Skørping og Farsø er med middag og afholdes kl. 18 - 21.30. Det er gratis at deltage, men der kræves tilmelding til LandboNord senest tre dage før. 

For mere information og tilmelding. Kontakt LandboNord på telefon 9624 2424








Kontakt