Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Professionel kommunikation styrker samarbejdet 07-11-2016

Professionel kommunikation styrker samarbejdet

Kommunikation er en vigtig præmis for at køre en effektiv og ikke mindst attraktiv arbejdsplads. Derfor har FM Landbrug med svineproducent Martin Stenbjerg Christensen valgt et professionelt HR-forløb med LandboNord, hvor der blandt andet er en rådgiver med, når han holder MUS-samtale med driftsleder Mette Albertsen.

Da Martin Stenbjerg Christensen i december ansatte sin nye driftsleder Mette Albertsen på ejendommen ved Dybvad, ville han sikre, at arbejdspladsen og ansvarsområderne forblev så attraktive som muligt. Derfor valgte han at investere i et HR-forløb, hvor en LandboNordrådgiver deltager i MUS-samtalerne.

- Jeg tænkte, at det kunne være interessant at have LandboNord med, da rådgiveren har nogle erfaringer fra andre bedrifter, som vi måske kan drage nytte og lære noget af, siger Martin Stenbjerg Christensen. 

MUS-samtalen er et vigtigt værktøj

På ejendommen er det Mette Albertsen, som har ansvaret for stalden, tre medarbejdere og 800 søer. Målet for næste år er at sælge 25.000 30 kilos grise. Hvis det mål skal nås, er det vigtigt med et tæt samarbejde. Her er MUS-samtalen et vigtigt værktøj. - Det fungerer fint og professionelt at have en tovholder med i samtalen. Inden mødet får vi en dagsorden, som vi kan forberede os ud fra. Rådgiveren stiller spørgsmålene, så det bliver mere end blot en dialog. Der bliver taget referat af samtalen – og vigtigst af alt, så bliver der spurgt ind til ting, hvis der ikke bliver svaret helt på spørgsmålene, siger Mette Albertsen.

Resultaterne bliver brugt i stalden

Mette Holst Tygesen fra LandboNord, er HR-rådgiver og har fungeret som tredjepart i den første MUS-samtalerne mellem Mette og Martin. Det var hende som lavede referatet og fulgte op på de ting, som kom ud af samtalen.

- Der er ingen tvivl om, at resultaterne af samtalerne bliver brugt aktivt i det daglige arbejde. Hvis der er indsatsområder, som skal forbedres, så er alle klar over det. På bedrifter hvor MUS-samtaler nedprioriteres, ser vi desværre eksempler på, at det kan resultere i dårligt arbejdsmiljø og dårlige resultater i produktionen, siger Mette Holst Tygesen.

Martin Stenbjerg Christensen er den ene del af FM-Landbrug, som driver svineproduktion flere steder rundt omkring i Vendsyssel. Derfor har han også haft flere MUS-samtaler med medarbejdere alene.

 - Man skal have respekt for det at kommunikere med et andet menneske. Det er ikke altid så simpelt, som det umiddelbart synes. Ved at få en tredje part med i samtalen har vi mulighed for at mindske eventuelle misforståelser. Det er ikke sikkert, at det man ønsker at sige, kommer ud af ens mund, eller at modtageren opfatter det, som man ønsker. Her kan rådgiveren hjælpe med den fælles forståelse, så alle er tilfredse, siger Martin Stenbjerg Christensen.

Samtaler hvert halve år

Martin overtog bedriften i Dybvad sidste år. Mens det hele er relativt nyt, har han derfor besluttet at afholde MUS-samtalerne med Mette Albertsen hvert halve år og i selskab med en HR-rådgiver fra LandboNord.

- Vi ved at Mette er vigtig for vores bedrift, og vi får nogle brugbare resultater ved at have en referent med til samtalerne. Ved at afsætte tiden til lige netop samtalen, er det nemmere at give udtryk for bekymringer, eller hvis der er noget, man vil have ændret, siger Martin Stenbjerg Christensen.

Ude i stalden er det Mette Albertsen, som holder MUS-samtalerne med resten af medarbejderstaben. 

For mere information om MUS-samtaler kontakte LandboNord på tlf. 9624 2424

 








Kontakt