Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Skærpelser på vej for biokedler 07-10-2016

Skærpelser på vej for biokedler

I forbindelse med en kommende energispareaftale er der lagt op til skærpelser for biokedler i landbruget, vurderer LandboNords MiljøRådgivning. Derfor er der et par ting, som man bør overveje.

Som et punkt i den kommende udgave af energispareaftale, som pt. er under genforhandling, vil der med stor sandsynlighed bliver foretaget skærpelser ifm. fastlæggelse af virkningsgrader på biokedler i landbrugssegmentet.  Det vurderer energirådgiver i LandboNord, Rasmus Bardino Bredgaard.

- Vi forventer, at man fremadrettet bliver pålagt at skulle anvende nøgletal genereret ud fra forudbestemte kriterier. Det vil for eftertiden med al sandsynlighed derfor ikke være muligt at vurdere en kedels virkningsgrad ud fra denne faktiske stand, men udelukkende på baggrund af de forudbestemte kriterier, siger Rasmus Bardino Bredgaard.

Dette kan resultere i at en kedel, i mange tilfælde, vil blive tildelt en relativt høj virkningsgrad sammenlignet med hvad den hidtil ville være blevet vurderet til ud fra kedlens alder og stand.

- Vi vil derfor opfordre til, at man får foretaget en gennemgang af sit kedelanlæg for derved at få en vurdering af om tiden er kommet til en renovering eller en evt. udskiftning. Ved at få vurderet sin kedel i dag, inden den nye aftale godkendes, er det forventeligt, at vi kan benytte den nuværende metode til fastlæggelse af virkningsgraden, siger Rasmus Bardino Bredgaard.

Brændselsforbruget skal dokumenteres

Ydermere forventes en skærpelse i forbindelse med dokumentationskravet til bestemmelse af det årlige brændselsforbrug.

- Der er i dag intet krav om, at der SKAL forelægge dokumentation herfor, men alt tyder på, at det bliver et krav fremadrettet. Tiltagene har til formål at standardisere metoden hvorpå energisparetilskud til kedlerne beregnes, hvorved der etableres et ensartet sammenligningsgrundlag for disse typer af tilskud, siger Rasmus Bardino Bredgaard.

I LandboNord er kunderne sikret et af landets højeste energisparetilskud på hele 43øre/kWh, og vil naturligvis være behjælpelige med at hjemtage energisparetilskud ved en eventuel udskiftning eller renovering af kedlen. 

For mere information kontakt LandboNords MiljøRådgivning på telefon 9624 2424








Kontakt