Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Skattekortet for 2017 er klar 15-11-2016

Skattekortet for 2017 er klar

Nu er det tid til at vurdere, om du skal ændre oplysningerne til SKAT i forbindelse med skatteåret 2017. Her er chefrådgiver i LandboNords ØkonomiRådgivning, Jens Chr. Obels råd.

Forskudsregistreringen – som skattekortet rettelig hedder – er nu tilgængelig i din skattemappe på SKAT’s hjemmeside. Skattekortet afgør hvor stor en skat du skal betale i 2017 i form af A-skat eller ved betaling af B-skatterater.

Skattekortet for 2017 er for de fleste baseret på tallene i den selvangivelse der blev indsendt for 2015. Hvis dine indkomstforhold, altså løn, overskud af virksomhed og renteudgifter m.v. ikke er væsentligt ændret, behøver du som udgangspunkt ikke foretage videre. Indkomsterne er forhøjet med en fast procent, men fradrag, renteindtægter og renteudgifter er uændrede i forholdt til selvangivelsen for 2015.

Hvis du i 2015 havde et skattemæssigt underskud i virksomheden, vil du for 2017 være registreret med 0 kr. i overskud af virksomhed.

Hvis du i 2017 forventer underskud i virksomheden, skal du ændre forskudsregistreringen for 2017. Herved sikrer du også at underskuddet eventuelt overføres til din ægtefælle til modregning i lønindkomst.

Erhvervsdrivende skal altid kontrollere størrelsen af renteudgifter i virksomheden, og navnlig hvis du i løbet af 2015 eller 2016 har omlagt lån. Endvidere bør de virksomheder der anvender virksomhedsordningen kontrollere forskudsopgørelsen for 2017, således man er sikker på at der ikke opstår uventede restskatter.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt din virksomhedsrådgiver eller økonomikonsulent i LandboNord på hovednummer 9624 2424.








Kontakt