Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Søg dispensation for MFO-efterafgrøder fra den 20. august 14-08-2015

En kold og våd vækstsæson har medført, at kornet nogle steder i landet ikke er klar til høst endnu. Landmænd kan derfor søge om dispensation fra såningsfristen for efterafgrøder fra 20. august.

Kilde: NaturErhvervstyrelsen

Hvis man ikke har mulighed for at etablere MFO-efterafgrøder, fordi kornet ikke er klar til høst, kan man få anerkendt vejrliget som usædvanlige omstændigheder eller force majeure og opnå dispensation fra såningsfristen for efterafgrøder. Det kræver som udgangspunkt, at der lokalt har været:

  • usædvanlige nedbørsmængder på det normale såtidspunkt eller
  • usædvanligt lave temperaturer hen over vækstsæsonen. 

Der skal være tale om usædvanlige vejrforhold

For at få anerkendt vejrliget som en usædvanlig omstændighed, skal der være tale om ekstraordinære og usædvanlige vejrforhold. Almindelige, mindre udsving i vejret vil ikke blive anerkendt.

Man kan fra 20. august se et kort over de områder i Danmark, som NaturErhvervstyrelsen på forhånd anerkender som ramt af disse vejrforhold. Landmænd i disse områder kan søge om dispensation fra den 20. august. Kortet, som er udarbejdet ud fra vejrdata fra DMI, vil ligge på naturerhverv.dk og i Internet Mark Kort.

Andre landmænd kan også søge om dispensation, men de skal selv dokumentere, at de har været udsat for ekstraordinære og usædvanlige vejrforhold.

Man kan sende sin ansøgning om dispensation, når man igen kan så efterafgrøder.

Fra den dag, det igen er muligt at høste og så efterafgrøder, har man 15 dage til at indsende sin ansøgning om dispensation.

Det er ikke nødvendigt at sende ansøgningen, hvis man stadig er i gang med at høste de pågældende marker. Det er ikke muligt at søge før 20. august.

Alle ansøgere skal dokumentere, at det ikke har været muligt at etablere MFO-efterafgrøder på andre arealer end dem, hvor det har været planlagt. Husk, at man godt kan flytte MFO-efterafgrøder til andre arealer på bedriften.

Hvis man fx allerede har høstet en anden mark end den, man oprindeligt havde planlagt at etablere efterafgrøder på, og man kan så efterafgrøder på den høstede mark, kan man ikke få dispensation. Så skal man bruge den høstede mark. 

En dispensation gælder også pligtige efterafgrøder

Hvis NaturErhvervstyrelsen kan godkende force majeure i forbindelse med MFO-efterafgrøder, gives der samtidig dispensation fra fristen for såning, 20. august, af pligtige efterafgrøder i form af korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug og vårbyg efter plantedækkebekendtgørelsen. Landmanden skal derfor også først etablere disse pligtige efterafgrøder, når det er muligt efter høst. Skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder” i Tast Selv-service skal stadig benyttes til at indberette de senere etablerede pligtige efterafgrøder.  

Du er velkommen til at kontakte PlanteRådgivningen

Har du spørgsmål til, hvordan den nye mulighed for at få dispensation, kommer til at fungere, er du velkommen til at kontakte LandboNords PlanteRådgivnng på telefon 9624 2424.








Kontakt