Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

SUMMAX: Ny hverdag i landbruget 17-12-2015

SUMMAX: Ny hverdag i landbruget

Landbruget oplever i øjeblikket en lille revolution, som markant er ved at ændre den måde, som nordjyske virksomheder klarer deres regnskaber på. Regnskaber og bogføring bliver i højere grad digitaliseret, og økonomikonsulent i LandboNord, Birte Nielsen vurderer, at det vil ændre hverdagen markant for mange landmænd og selvstændige erhvervsvirksomheder.

I øjeblikket er det ikke online programmet Summax, som tager de største overskrifter i medierne, når der skrives historier om dansk landbrug. Men ikke desto mindre er Summax ved at blive en del af hverdagen for flere nordjyske fødevareproducenter, som ønsker en lettere hverdag uden så mange papirer. Hos LandboNord benytter over 200 virksomheder nu Summax, som elektronisk bogfører, betaler og gemmer alle bilag i én arbejdsgang.

- Vi har fra begyndelsen for snart to år siden satset benhårdt på at gøre Summax en naturlig del af de produkter, som vi tilbyder vores kunder. Det er nu lykkedes så godt, at vi tilpasser Summax efter den enkelte kundes individuelle behov. Resultatet er, at virksomhedsejeren har et bedre overblik og samtidig bruger tiden ude i virksomheden, siger økonomikonsulent i LandboNord, Birthe Nielsen.

Alle kan nyde godt af fordelene i Summax

Potentialet ved at have sine papirer digitalt er stort, og med Summax får man et overblik over flere dele af virksomheden. Samtidig kan man betale sine regninger og arkivere dem, blot med et klik.

- Jeg vil gå så langt som til at kalde det en lille revolution i landbruget, som endnu ikke har fået så meget opmærksomhed. Fra 1. september fik vi tilkoblet Bank Connect til Summax, så man ikke længere skal logge ind på sin netbank for at foretage sine betalinger. Den elektroniske faktura kan nu betales direkte, siger Birthe Nielsen.

Summax er for alle. Det kræver en internetforbindelse, en computer og en scanner for at komme i gang. Hvor meget af løsningen, man har lyst til at benytte sig af, er op til den enkelte.

- De kunder, som har valgt Summax i dag er alle aldersgrupper og fra forskellige brancher. Nogle bruger hele pakken, mens andre kun benytter dele af den. Men ens for alle er, at de altid kan komme i kontakt med en af vores Summax-assistenter her i LandboNord, når behovet melder sig, siger Birthe Nielsen.

Planteavler Flemming Kristensen, har haft Summax i et års tid.

"Jeg har ikke fortrudt, at vi har valgt Summax. Summax hjælper os med at få overblik, og det er en stor hjælp, at vi kan hele tiden kan gå tilbage og finde tingene digitalt. I takt med, at vores bilag er blevet digitaliseret, er stakken med papirer også blevet mindre. Summax betyder også, at vi i dag er flere, som kan opdage eventuelle fejl. Både min driftsleder, min revisorassistent i LandboNord og jeg kan tilgå de digitale bilag på samme tid. Det var ikke så nemt, da papirerne lå i en stak på et sted. Summax sparer os for en masse tid."

Pelsdyravler Per Ørnbøl, har haft Summax i et års tid.

"I dag kan vi ikke undvære Summax. Da vi først havde fundet ud af, hvordan Summax fungerer, så ville vi ikke tilbage til det gamle system. Summax giver lidt mere tid ude på farmen, og så har vi også fået mere tid om aftenen. Vi har besøg af vores revisorassistent Marianne Porsmose fra LandboNord en gang i kvartalet, og har vi nogle spørgsmål, har hun været god til at give os en forklaring. Jeg er 100 procent tryg ved den model, som vi har valgt. Og en gang imellem kunne jeg ønske, at vi havde haft Summax for mange år siden."

 








Kontakt