Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Tid til et individuelt møde 05-08-2014

Tid til et individuelt møde

Ikke nok med en rekordtidlig høst, så er der kommet en del nye regler i den seneste tid. Derfor opfordrer chefkonsulent i LandboNords PlanteRådgivning, Jens Elbæk, nu landmænd til at booke et individuelt møde.

I sidste uge blev randzonerne reduceret fra ti til ni meter. Det betyder, at der bliver lidt mere jord at dyrke på end oprindeligt varslet.

Der blev også lavet nye regler for arealstøtte for at skåne dyrelivet. Ændringen af randzoner og arealstøtten er blot to af mange nye regler, som nordjyske landmænd skal tage stilling til. Derfor er det en god idé at få sig et overblik i selskab med en rådgiver.

- Der sker så meget lige nu, at der er behov for et individuelt møde, siger chefkonsulent i LandboNords PlanteRådgivning, Jens Elbæk.

Han peger på, at det er vigtigt for den enkelte landmand at få defineret hvilke fokusområder i regeljunglen, han skal koncentrere sig om. Det kan blive en gevinst på den lange bane.

Book et møde med en planterådgiver fra LandboNords PlanteRådgivning på telefon 96 24 24 24.








Kontakt