Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra LandboNord

Tilskud til elever og lærlinge 03-07-2020

Tilskud til elever og lærlinge

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en ny trepartsaftale som følge af COVID-19. Den betyder at private virksomheder får tilskud fra AUB til deres elever og lærlinge.

Trepartsaftale

Det er netop besluttet i en ny trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, at der i perioden fra 1. maj til 31.december 2020 etableres en midlertidig løntilskudsordning til private virksomheder med elever og lærlinge. Løntilskuddet kommer automatisk til udbetaling.

Læs mere om løntilskudsordningen nederst på siden. I LandboNord opfordrer Løn- og systemadministrator, Charlotte Gregersen Pryssing, at man som arbejdsgiver er opmærksom på følgende detaljer i aftalen.

Ordningen omfatter ikke:

  • Udenlandske praktikanter
  • EGU og IGU elever

Derfor kan der herske tvivl om at alle bliver omfattet af 90 % tilskud, da der er forskel på varigheden af uddannelsesaftalerne.

Ved ordinære uddannelsesaftaler tolker vi, at det omfatter de uddannelsesaftaler som er indgået med uddannelsens oprindelige varighed. Derfor skal hele uddannelse være med samme arbejdsgiver for at opfylde kravet om en ordinær uddannelsesaftale.

45% tilskud

Ved kortere uddannelsesaftaler tolker vi, at det omfatter uddannelsesaftaler, hvor den ordinære uddannelsesvarighed deles og indgås for en kortere periode. F.eks. hvor der kun indgås uddannelsesaftaler med en arbejdsgiver for eks. 1 og 2. periode af uddannelsen.

Voksenelever- og lærlinge er også omfattet af ordningen. Dette gælder også, hvis virksomheden modtager løntilskud til vokseneleven/- lærlingen fra jobcentret. Man kan altså få både det ekstraordinære løntilskud fra AUB og evt. løntilskud fra jobcentret samtidig.

Hvis man får lønkompensation for sine elever i den generelle COVID-19 lønkompensationsordning for elever på det privatarbejdsmarked, kan man ikke modtage løntilskud, før løntilskudsordningen udløber.

For mere information kontakt LandboNords LønService på 9624 2424

Løntilskudsordningen ser sådan ud








Kontakt