Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyheder til dig
 

Hold dig opdateret på de faglige nyheder fra LandboNord og afdelingerne.

Nyt fra LandboNord

LandboNord vil skabe flere robuste landbrugsvirksomheder 08-05-2021

LandboNord vil skabe flere robuste landbrugsvirksomheder

Bliv mere bevidst om dit landbrugs stærke og svage sider og skab en mere robust virksomhed ud fra dem. Sådan lyder en af opfordringerne fra ny fagchef for Økologi i LandboNord, Thor Bjørn Kjeldbjerg, som har over 25 års erfaring med økologi og bæredygtighed.

Det er en erfaren fagchef for Økologi og planteavlskonsulent, som nu er en del af LandboNords PlanteRådgivning. De seneste 25 år har Thor Bjørn Kjeldbjerg blandt andet været med til at udvikle økologien i Nordjylland. Et arbejde som også de konventionelle landbrug kan drage nytte af.

- De RISE-analyser med fokus på bæredygtighed, som vi laver for landbrugene i dag, er blevet videreudviklet på de økologiske bedrifter i Danmark. Her ser vi på landbruget som et hele, og hvordan det kan drives bæredygtigt – dels i forhold til eksempelvis klimaet men også i høj grad i forhold til bundlinjen. Er du bevidst om din virksomheds stærke og svage sider, ved du også hvad der skal til for at gøre den mere robust, siger Thor Bjørn Kjeldbjerg.

Chefkonsulent i LandboNords PlanteRådgivning, Søren Greve Olesen, hilser Thor Bjørn Kjeldbjerg velkommen på holdet af stærke rådgivere.

- Emner som økologi, klima og bæredygtighed er blevet en naturlig del af dansk landbrug. Vi ser en stigende efterspørgsel på rådgivning på netop de områder, og med Thor Bjørn Kjeldbjerg på holdet, kan vi videreudvikle flere nye og spændende rådgivningstilbud – både for konventionelle og økologer, siger Søren Greve Olesen.

For mere information - kontakt Thor Bjørn Kjeldbjerg via mail tbk@landbonord.dk eller på telefon 2121 2681 / 9624 2581








Vis alle

Kontakt