Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra ØkonomiRådgivning

Er der fejl i dit regnskab? 05-11-2021

Er der fejl i dit regnskab?

Ja, Skattestyrelsen mener, at der er fejl i op mod halvdelen af de regnskaber, der udarbejdes for landbrugere, og som danner grundlag for indberetningen af selvangivelsen.

Skattestyrelsen starter derfor nu en kampagne overfor op mod 34.000 landmænd, som driver enkeltmandsvirksomheder. Det er vurderingen, at der er et såkaldt årligt skattegab på op mod 130 mio. kr. for mindre de landbrugsvirksomheder. Skattegabet skal forstås således, at hvis alle selvangav helt korrekt efter gældende skatteregler, ville der samlet set kunne opnås et yderligere skatteprovenu på 130 mio. kr. årligt.

Hvor er fejlene?
Iflg. Skattestyrelsen begås fejlene typisk ved vurderingen af, hvad der skattemæssigt kan fradrages ved køb eller afholdelse af omkostninger ved:

  • Ejendomme, vedligeholdelse eller forbedring
  • Mobiltelefoner og computer, privat eller erhverv.
  • Køretøjer, fordeling af biludgifter, ATW og lignende
  • Beklædning og andre effekter der også kan bruges privat
  • Sundhedsudgifter

I mange af tilfældene kan fejl opstå ved udøvelsen af det skøn der foretages, og hvor Skattestyrelsen er uenig. Ved fradrag for udgifter til køretøjer, opstår fejlene ofte fordi landmanden ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre den fordeling der foretages i form af et kørselsregnskab. Skattestyrelsen har på sin hjemmeside etableret en særlig ”landbrugshjemmeside”, hvor man kan søge vejledning og uddybning af reglerne.

Reglerne i skattelovgivningen skal naturligvis følges, og hvis du er en af dem der modtager et brev fra Skattestyrelsen, vil LandboNord i samarbejde med dig, og Skattestyrelsen, hjælpe med at se på forholdene. Det er vores opgave at sikre, at du betaler den rigtige skat, hverken mere eller mindre.    

For mere information Kontakt Chefrådgiver, Skat, Jens Chr. Obel på telefon 51244 558 / 9624 1838 eller mail jco@landbonord.dk








Kontakt