Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra PlanteRådgivning

Test dine ideer i marken 14-03-2017

Med OnFarm forsøg kan du afprøve dine ideer i egne marker. Værktøjet regner statistik på udbytterne, og du kan sammenligne med andre landmænds resultater.

Har du en ide, du vil have afprøvet i marken, så er det nye gratis værktøj - OnFarm forsøg – noget for dig.

Du kan f.eks. undersøge, om halv dosering giver samme udbytte, om mikronæringsstoffer øger udbyttet, om ekstra kvælstof øger udbyttet og sammenligne dit og naboens såsystemer. Forsøgsplanen er enkel, men med gentagelser, så der kan regnes simpel statistik på dine resultater. Du kan også sammenligne dine resultater med andre landmænds resultater.

Mange landmænd har brugt at anlægge en stribe i marken, som f.eks. har fået en anden dosering, så de med øjet og måske udbyttemåleren kunne studere, om der var forskel. Med OnFarm forsøg kan du undersøge, om der virkelig er forskel på behandlingerne, fordi du bruger et forsøgsdesign og får regnet statistik på resultaterne.

OnFarm forsøg vil også være oplagt at bruge i erfagrupper til at afgøre sæsonens diskussioner om de bedste behandlinger.

Chefkonsulent Jon Birger Pedersen, SEGES, understreger, at OnFarm forsøg ikke afløser Landsforsøgene.

- I Landsforsøgene kan vi lave avancerede forsøgsdesigns, maskiner og materiel bliver løbende kalibreret, personalet er uddannet specielt til opgaverne og statistikken er mere avanceret. Men jeg ser OnFarm forsøg som et rigtig nyttigt redskab til at sammenligne behandlinger på egne marker.

På LandbrugsInfo er der oprettet en side, hvor landmændene kan finde vejledninger til, hvordan man anlægger, høster og opgør et OnFarm forsøg.

Læs mere om OnFarm forsøg på LandbrugsInfo.








Kontakt