Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Nyt fra SvineRådgivning

Fokus på mindstegrisen 06-01-2021

Fokus på mindstegrisen

Den stadig stigende kuldstørrelse stiller store krav til pasningen af grisene i farestalden. Derfor er det vigtigt at have fokus på de små grise i kuldet - de bliver nemlig hurtigt skubbet væk fra yveret af de større søskende.

De små grise er præcis lige så gode, som alle andre grise, vi skal blot have fokus på at give dem de rigtige betingelser. Det er sikkert, at hvis der ingenting gøres, så er der en markant øget sandsynlighed for, at disse grise vil dø. Nedenfor er der samlet en række anbefalinger, som beskriver hvad der skal til for at skabe de bedste betingelser for de mindste fødte grise.

• Det er soen, der skal passe grisene. Hun skal derfor være rask og i godt huld (16-19 mm), når hun kommer i farestalden - og raskmeldes efter faring.

• Aften- og morgenvagt kan være en del af løsningen for at sikre, at alle grise får råmælk og øge sandsynligheden for rettidig faringshjælp.

• Råmælk og tilstrækkelig varme er det absolut vigtigste, men energitilskud kan være en ekstra hjælp til de mindste fødte grise.

• Lav ammesøer flere gange dagligt for at sikre tilstrækkelig råmælksforsyning (8 timer) og at grisene derefter hurtigst muligt kommer til en pat, hvor der er plads til dem.

• Undersøg om råmælksforsyningen er tilstrækkelig ved de mindste fødte grise, hvis dette kniber, bør man overveje at lave en tidlig mindsteamme for at sikre de mindste grise tilstrækkelig råmælksforsyning.

Disse punkter er nogle af de første ting, der bør være fokus på for at sikre en god pattegrisoverlevelse. Det er desuden vigtigt at stille skarpt på dødsårsagerne i den enkelte besætning, og dermed finde ud af, hvor der bør sættes ind.

Har du interesse i at arbejde videre med overlevelsen, kan du deltage i projekt PattegriseLIV eller kontakte LandboNords SvineRådgivning på 96242424 for yderligere input til at forbedre pattegriseoverlevelsen i din besætning.








Kontakt