Hjemmesiden anvender Cookies. Cookies er vigtige for at sikre at hjemmesiden fungerer. Vi bruger også cookies for at indsamle statistik, som løbende er med til at forbedre brugeroplevelsen. Du accepterer vores anvendelse af cookies ved at klikke videre på hjemmesiden. Læs mere om cookies.

Ok

Pressemeddelelse

Mere gødning vil gavne nordjysk landbrugsjord 14-01-2016

Mere gødning vil gavne nordjysk landbrugsjord

De nordjyske landmænd kan snart se frem til at få en mere frugtbar jord, når gødningskvoten bliver sat op. Forsøg i Jammerbugt Kommune, foretaget af LandboNord og SEGES de seneste sæsoner, viser, at den ekstra mængde kvælstof bliver i marken til gavn for planterne.

LandboNord har taget hul på tredje sæson af drænvandsmålinger, hvor man i samarbejde med SEGES og måler mængden af udledt kvælstof i drænvandet fra en mark ved Arentsminde i Jammerbugt Kommune. Tendensen er den samme i år som de foregående år: udledningen af kvælstof ændres marginalt, når mængden af tildelt kvælstof øges op til halvanden gange normen.

- Der er ingen tvivl om, at det kvælstof, som vi tildeler markerne, i udpræget grad, vil blive optaget i planterne og omdannet til protein. Betingelserne for jordens mikroorganismer også forbedres. Det betyder en sundere landbrugsjord. De seneste år har vi mærket, at der generelt har været anvendt for lidt gødning i forhold til at få planterne til at yde optimalt, siger planteavlskonsulent i LandboNord, Ann Louise Worsøe Jørgensen.

Vurderingen er, at behovet for gødning er akut. Forsøget ved Arentsminde i Jammerbugt Kommune kører nu på tredje sæson, og det viser tydeligt, at planterne optager den ekstra tildelte kvælstof. Den ekstra mængde kvælstof resulterer i, at kvaliteten af kornet forbedres – og det har længe været et ønske i landbruget.

- Vi har alle en interesse i en god sundhedstilstand både i jorden og vores vandløb, så det er fantastisk endnu en gang at kunne konstatere via målingerne ved Arentsminde, at der er plads til at øge mængden af kvælstof uden det går ud over miljøet. Når mængden af protein i kornet øges, så kan vi spare på importen af soja fra Sydamerika, og dermed reducere mængden af CO2, siger formand for LandboNords miljøpolitiske udvalg, Lars Mellemkjær. 








Kontakt