Det er landmandens eget ansvar at sikre, at sprøjten lever op til synskravene, og det kan gøres ved hjælp af simple vedligeholdelsesrutiner.
Mange marksprøjter overholder ikke kriterierne for at blive godkendt, selv om det er nemt at luge de mest almindelige fejl væk.
Efter fem år skal nye marksprøjter synes, og derefter skal de synes hvert tredje år. Ved synet gennemgås sprøjten og dens funktionalitet for at sikre, at den lever op til de kriterier, der er sat for at blive godkendt til yderligere tre års brug.
Det er vigtigt, at marksprøjten også mellem synene lever op til synskriterierne, da det også sikrer optimal sprøjtning i marken.
Man bliver ikke indkaldt til syn. Derfor er man nødt til selv at holde styr på, hvornår synsperioden udløber. Synsperioden fremgår af synsmærkatet på sprøjten (se billede nedenfor).
Landbrugsstyrelsens kontrolbesøg finder, at 6 % af sprøjterne ikke er blevet synet til tiden. Det udløser bøder, som tildeles ud fra, hvor mange hektar, der er sprøjtet med en ikke-synet sprøjte. Bøden er ofte på titusindvis af kroner.
Sprøjtemærkatet viser, at denne sprøjte skulle synes senest i maj 2023.
Mange landmænd vil kunne spare en del udgifter ved selv at gennemgå sprøjten inden syn. Tabellen nedenfor viser en liste over de typiske fejl og mangler på en marksprøjte ved syn.
Den løbende vedligeholdelse skulle gerne fange fejlene, og sikre at sprøjte bedst muligt med de kostbare midler.
Fejl på sprøjten medfører nemlig forkert, eller uensartet udbringning, af planteværnsmidlerne med sprøjten.
Tabel 1. Top 10 fejl over marksprøjter 2023-2020
Vores gode råd: Gør det til en vane, at du tjekker og rengør filtrene mindst én gang om måneden i løbet af en sprøjtesæson.
Fejl på filtre er den mest almindelige fejl ved syn med en fejlprocent på 45,7 % (tabel 1). Det skyldes ofte, at filtrene ikke bliver tjekket og rengjort for kemiaflejringer.
Generelt kan du reducere fejlprocenten på alle punkter i tabellen ved, at lave en rutine for regelmæssig rengøring af dyser, filtre og tjek af mekaniske dele og slanger.
Gennemgå følgende:
Granulatudstyr skal fra 2025 også synes, så skal marksprøjten til syn i 2024, så overvej samtidig at få synet det udstyr, du udbringer sneglekorn med. Fristen for granulatudstyr er 1. juli 2025. Synet består af en simpel funktionstest, som er at krav fra EU, der nu indføres i Danmark. Det samme gælder for weed-wiper.
Kartoffelavlere skal være opmærksomme på, at bejdseudstyr med roterende forstøvere nu skal være synet med en frist 1. januar 2024. Det samme gælder for bejdseudstyr monteret på indlagringsanlæg, sorteringsanlæg eller lignende.
Bejdseudstyr med dyser har siden januar 2019 skulle synes hvert 3. år.
ATV-sprøjter er også omfattet kravet om syn, også selvom tanken er under 25 liter. Kun egentlige rygsprøjter-og håndsprøjter under 25 liter er undtaget syn. Er rygsprøjten monteret på en ATV, er der ikke krav til syn.
Sprøjter til væksthuse dækker over flere forskellige typer sprøjter: