Mark & natur

Nyt om planteværn, kontroller og frister

Afgrødenyt 12. oktober

 

Glyphosat
Kommissionen har nu meldt udkast ud. Det er usikkert om Tyskland og Frankrig ender med at stemme for. Vi melder nyt, når der kommer mere.
    
Udkastet indeholder:
•    Ny 10-årig godkendelse
•    Fokus på beskyttelse af små planteædende pattedyr. Sprøjtefrie zoner til beskyttelse
•    Fokus på biodiversitet. Data fra ansøgere om indirekte effekter på biodiversitet
•    Bufferzoner 5-10 meter
•    Forbud eller begrænsning på offentlige arealer

Arealtilskud: Røde marker ved satellitkontrol
Husk at reagere hvis din mark er udtaget til kontrol. 
Nu har Landbrugsstyrelsen fastslået hvilke marker, de vil have taget billeder af for at kunne godkende dem som støtteberettigede, de marker er røde på kortet ved din ansøgning. Der blev 11.oktober sendt meddelelse ud til ansøgere, men kun hvis de har tilmeldt sig, at de får besked fra Landbrugsstyrelsen.

Sprøjtejournalen for 2022/2023 
Vi håber, at mange ønsker at indberette sprøjtejournalen allerede i efteråret. Fristen er 31. marts, men til den tid har vi forår og andet end gamle sprøjtninger at tænke på.

IPM-skema
Først når sprøjtejournalen er indsendt, kan du udfylde IPM-skema. Der er ingen mulighed for at overlade IPM-skemaet til os, så vi kan ikke hjælpe med at tjekke, om det er blevet lavet. Fristen er 31. marts.
Bøden er 5000 kr. hvis dit IPM-skema ikke kan vises (e-boks eller på papir).
IPM-skemaet åbner den 1. november, siger Miljøstyrelsen.

I dette Afgrødenyt kan du også læse om Aktuelt i marken

Du kan også læse om sortsforsøg med vintersæd 2023

PLANTERÅDGIVNINGEN
Henrik Krogh

Henrik Krogh

Planteavlskonsulent

hkr@landbonord.dk