Fenix/Novitron er jordmiddel og kræver som andre jordmidler fugtig jord for at virke bedst muligt.
Det er en fordel at anvende meget vand ved sprøjtning, og dyserne må gerne være grove. Det er også en fordel at sprøjte om aftenen, når duggen falder, eller inden duggen letter om morgenen.
Tilsæt glyphosatmiddel med 200-360 g glyphosat i jordmidlet til hestebønner, hvis du kan nå det, før de spirer frem.
Husk altid at tilsætte ammoniumsulfat og spredeklæbemiddel til glyphosat.
Vi anbefaler: Jordtype ikke humusrig.
Anvend i gennemsnit 1 l Fenix eller 1 l Novitron pr. ha evt. tilsat glyphosat.
Fenix og Novitron koster ca. 440 kr. pr. liter, det er dyrt, derfor anbefaler vi at nøjes med ca. 1 l pr. ha, men at variere dosis efter behov inde i marken fra 0,8 til 1,5 Fenix pr. ha, eller fra 1 til 1,8 Novitron pr. ha.
Spildraps, melder og storkenæb har Fenix/Novitron ikke god effekt på.
Brug ca. 360 g Roundup + ammoniumsulfat + spredeklæbemiddel for at bekæmpe de første ukrudt, der spirer frem, hvor spildraps, melder og storkenæb er blandt de hurtigste, se grundigt efter.
Vi anbefaler: Jordtype humusrig
På humusrig jord en anden løsning, fordi jordmiddel før fremspiring har mindre effekt.
Erstattes af en bred løsning: Blanding af Fenix og Fighter, 0,75-1 l af hver, når ukrudtet står med 2-4 blade.
Ved moderat ukrudtsbestand anvendes 0,75 l pr. ha af begge midler og ved stor ukrudtsbestand 1 l pr. ha.
Plantebestanden er vigtig, for at hestebønner kan holdes rene.
Vi har de seneste 4 år anbefalet plantetal på mindst 50 og gerne 60 planter pr. kvm, hvor der er mest ukrudt.
På sorte, humusrige jorder er effekten af jordmiddel nedsat, men anvendes, for der er ikke andre effektive midler til ukrudt i hestebønner.
Hvis plantebestanden er mindre end ca. 50 planter pr. kvm, så kan der være brug for at øge dosis af ukrudtsmidler, se eksempler i tabellen.
Du kan også læse om glyphosatstrategier.