Skatterådgivning

Afskrivningsmuligheder på nye bygninger forringes

Umiddelbart inden årsskiftet vedtog Folketinget en ændring af afskrivningsloven.

Ændringen medfører, at investeringer i nybyggeri og forbedringer af eksisterende byggeri, der sker den 1. januar 2023 eller senere, alene kan afskrives med 3% mod tidligere 4%. Lovændringen medfører altså ikke ændringer for den bygningsmasse der var pr. 31. december 2022. Den kan fortsat afskrives med 4% indtil bygningerne er fuldt afskrevne.

Hvor nye bygninger tidligere kunne afskrives med 4% årligt, svarende til en levetid på 25 år, ændres den skattemæssige levetid altså nu til 33 år.

For bygninger med en kortere levetid end 33 år, ændres afskrivningssatsen til en sats svarende til bygningens fysiske levetid. Antages bygningen at have en levetid på 20 år, vil bygningen kunne afskrives med 5 % årligt. Tidligere kunne sådanne bygninger afskrives med en sats på 3% med tillæg af afskrivning over levetiden. Dvs. en bygning med en levetid på 20 år kunne afskrives med 3%+5%= 8% årligt. Også her vil der altså være en forringelse i forhold til de til og med 2022 gældende regler.

Reglerne om straksfradrag på op til 5% af den samlede afskrivningsgrundlag ved forbedringer og tilbygninger ændres derimod ikke.  

SKATTERÅDGIVNING
Jens Chr. Obel

Jens Chr. Obel

Chefrådgiver, Skat

jco@landbonord.dk