DEN DIGITALE VIRKSOMHED
Ny sikkerhed ved indberetning af moms: Husk at genautorisere LandboNord
Du skal nu genautorisere LandboNord jf. nye stramninger fra Skattestyrelsen. Vi hjælper dig gennem processen. På denne side finder du skriftlige vejledninger og en hjælpevideo, som guider dig.
Ny sikkerhed i forbindelse med moms: Husk at genautorisere din revisor
Hvad sker der?
For at øge sikkerheden skærper Skattestyrelsen kravene til, hvordan revisorer og revisorassistenter kan handle på vegne af kunder. Selvom LandboNord tidligere har været autoriseret til at indberette din moms, stilles der krav til, at du genautoriserer LandboNord på skat.dk.
Vi har ikke mulighed for at indberette din moms, før du har genautoriseret LandboNord. Tilladelsen er gyldig i tre år, hvorefter den skal fornyes.
Giv autorisation
Øverst på siden finder du vejledninger, som guider dig i, hvordan du giver autorisation, uanset om du bruger InterCount eller Ø90. I LandboNord anvender din assistent Ø90 til at lave din moms. Når trinene i vejledningen er gennemført, kan vi igen indberette moms.
Hvad er Grøn Marketing ApS?
Du skal være opmærksom på, at autorisation gives til Grøn Marketing ApS, der håndterer sikkerhedscertifikater for alle DLBR-virksomheder, i forbindelse med kommunikation mellem SKAT og Ø90/InterCount. Dette fremgår også af vejledningerne.
Ofte stillede spørgsmål
Jeg har ikke mulighed for at vælge ledelsesrepræsentant?
Har du ikke mulighed for at vælge ledelsesrepræsentant, er din sammenkobling mellem MitID Erhverv og MitID Privat ikke koblet sammen. Kontakt Digital Innovation på: 96 24 25 26 eller digital@landbonord.dk
Skal jeg vælge privat, erhverv eller ledelsesrepræsentant, når jeg logger på?
Har du en enkeltmands-virksomhed, skal du vælge skal ledelsesrepræsentant. Har du et selskab skal du vælge muligheden erhvervsbruger.
Når jeg selv indberetter moms, skal jeg så stadig afgive mit samtykke?
Ja – det er vores anbefaling, at der oprettes samtykke til Grøn Marketing ApS.
Det er stadig muligt selv at indberette sin moms og/eller efterangivelser selvom samtykket er oprettet til Grøn Marketing ApS.
Hvad er Grøn Marketing ApS
Det er Grøn Marketing ApS, som DLBR (Ø90 og InterCount) anvender til at håndtere sikkerhedscertifikater i forbindelse med kommunikation med SKAT.
Hvad gør jeg, hvis jeg er fritaget fra brug af MitID
Så skal du bestille en TastSelv kode til SKAT.dk Erhverv.
Jeg kan ikke komme videre, hvad gør jeg?
Ofte skyldes denne type fejl, at du er logget ind med det forkerte MitID.
Har du allerede fulgt vejledning, kan du finde yderligere oplysninger her.
Alternativt kan du rette henvendelse til Digital Innovation i LandboNord på digital@landbonord.dk eller via 96 24 25 26.
Jeg har afviklet min virksomhed, skal jeg alligevel give autorisation?
Ja du skal også afgive autorisation, selvom du har afviklet din virksomhed. Du er i en periode efter afvikling fortsat forpligtet til at indberette moms.
Jeg fik ikke en kvittering?
Du modtager ikke en kvittering, når du har afgivet autorisation. Er du i tvivl om det er gjort korrekt, kontakt digtial@landbonord.dk.
Kan jeg logge ind med MitID privat, hvis det er koblet sammen med MitID erhverv?
Ja - hvis sammenkoblingen mellem privat og erhverv er lavet.
Hvis man har oprettet MitID erhverv til ægtefælle eller ansat – skal der oprettes fuldmagt til ”skat” for, at MitID erhverv kan anvendes til oprettelse af samtykke på skat.dk erhverv.
Hvorfor skal jeg autorisere nu?
Nye stramninger fra Skattestyrelsen har medført, at du genautorisere LandboNord. Vi kan ikke indberette din moms eller efterangivelser uden autorisation. .
Kan jeg fortsætte, som jeg plejer?
Nej, fra d. 1. juni 2024 er det ikke længere muligt, at indberette moms som hidtil. Du skal autorisere LandboNord, hvis vi indberetter din moms og eller indberetter efterangivelser.
Skal der udover Grøn Marketing oprettes andre samtykke til LandboNord?
Ja, de samtykker du i forvejen har afgivet skal forsat fornys ved udløb. Det er bl.a. gennem disse samtykker, at vi får adgang til virksomhedens; moms, skattekonto, registreringsbevis og momsefterangivelse
Skal jeg give autorisation på alle mine virksomheder?
Ja - Har du flere virksomheder med momsindberetning, skal du give autorisation på hver virksomhed.
Jeg kan ikke finde muligheden "Profil og kontakt"?
Får du ikke muligheden for at klikke på "profil og kontakt," mangler med stor sandsynlighed at give dig selv skatterettigheder. Kontakt Digital Innovation og vi hjælper dig: digital@landbonord.dk eller på 96 24 25 26.
Under punktet "Autorisér revisor/rådgiver står der "Grøn Marketing" flere gange.
Grøn Marketing skal kun fremgå en gang. Står det flere gange, skal du fjerne de forkert oprettede, og lad den rigtige stå. Ved den rigtige oprettelse skal der stå: "NemVirksomhed - adgang for regnskabssystemudbyder." Skal du have hjælp kontakt Digital Innovation på: digital@landbonord.dk eller via 96 24 25 26.