Rådgivning

Europaekspert og tidl. minister til LandboNords Landbrugskonference 2023

Vi er glade for at kunne præsentere Lykke Friis som indlægsholder til Landbrugskonferencen 2023 den 7. februar 2023 i Vrå.

Landbrugskonference

Europaekspert og tidl. minister til LandboNords Landbrugskonference 2023

Vi er glade for at kunne præsentere Lykke Friis som indlægsholder til Landbrugskonferencen 2023 den 7. februar 2023 i Vrå.


200001528 Landbrugskonferencen 2023 - Hubspot Artikel topbillede 1146x644px Lykke Friis

Historisk set har der ikke været en lignende situation i Europa, som den vi oplever lige nu. Sikkerhed, klima og energi er blot nogle af de emner, som der skal findes løsninger på. Her spiller dansk landbrug også en rolle. Derfor er vi glade for at kunne præsentere en stærk profil til Landbrugskonferencen.

Direktør for tænketanken ”Europa” Lykke Friis har sagt ja til at komme og gøre deltagerne lidt klogere på et Europa, hvor flere ting er ved at ændre sig.

Vi kender nok mest af alt Lykke Friis som en blændende og energisk formidler med stor indsigt i komplekse forhold samt et imponerende cv, som blandt andet omfatter titler som direktør, prorektor, og tidligere minister for klima-, energi- og ligestilling. Med det i baghovedet, var vi ikke i tvivl, da vi fik mulighed for at få Lykke Friis som indlægsholder.

Forstå sammenhængen med resten af verden

Lykke Friis er specialist i europæisk politik med særligt fokus på Tyskland. Udover at være direktør for tænketanken ”Europa”, så er hun tidligere formand for Det Udenrigspolitiske Selskab, tidligere Tysklandskorrespondent for Berlingske Tidende, og har udgivet adskillige bøger om EU og Tyskland og sidder i dag i en række europæiske tænketanke.

Hvis du som dansk landmand en gang imellem føler, du er ved at miste overblikket, er du ikke den eneste. Kravene til at drive et moderne landbrug er blevet større, og påvirkninger udefra spiller i høj grad ind på områder som finansiering, foder og energi. Her er det vigtigt at forstå sammenhængene med resten af verden, og hvordan vi finder løsninger, som strækker sig længere ud end til de nationale grænser.

Derfor skal du ikke gå glip af Lykke Friis og hendes analyse af situationen, og hvordan vi holder fokus på de muligheder, der opstår i fremtidens Europa.

Læs mere om Landbrugskonferencen 2023.

LANDBRUGSKONFERENCE 2023
LandboNord

LandboNord

mail@landbonord.dk