Arbejdsforhold

For få i landbruget er opmærksomme på muligheden for refusion

Mange landmænd er ikke klar over, at de kan få dækket udgifter i forbindelse med eget eller medarbejders sygefravær. Den tendens vil socialkonsulent i LandboNord, Mette Neist, gerne lave om på.

Hver dag går mange danskere på arbejde selvom de har smerter eller andre følger efter et sygdomsforløb, men alt for få er klar over, at der kan ydes støtte til fraværet, så det ikke belaster virksomheden. Det gælder også for landbrugsvirksomheder, og derfor gør socialkonsulent i LandboNord nu opmærksom på muligheden.

Arbejdsgivers udgifter i forbindelse med eget eller medarbejders sygefravær kan refunderes fra første fraværsdag af kommunen, men min erfaring er, at alt for få er opmærksomme på det. I stedet er det landbrugets økonomi, der belastes af det øgede fravær, siger socialkonsulent i LandboNord, Mette Neist.

Ved længere tids fravær 

I de tilfælde hvor landmanden eller den enkelte medarbejder indlægges i længere tid, går til ambulant behandling eller får nødvendig genoptræning, der medfører et sygefravær på mindst 10 dage om året, kan en aftale med kommunen ifølge Mette Neist være en god løsning. Ét af de afgørende aspekter er, at arbejdsgiver eller medarbejder har en langvarig eller kronisk lidelse.

 

Eksempler på langvarige eller kroniske sygdomme:

• Ryglidelse
• Smerter i albue, fod, hænder nakke, skulder, arme
• Slidgigt
• Knæproblemer
• Bevægeapparatet generelt
• Diskusprolaps
• Gigtlidelse
• Leddegigt
• Muskelgigt
• Piskesmæld
• Psoriasis/psoriasis gigt
• Kræftsygdom
• Hjerte- og karsygdom
• Mavetarmsygdom
• Sygdom i nervesystemet (eks. sklerose)
• Blodprop eller blødning i hjernen
• Diabetes
• Migræne
• Astma og kol
• ADHD
• Stress
• Depression
• Angst
• Bipolar affektiv sindslidelse

Listen er ikke udtømmende.

Vil du høre nærmere om ovenstående, eller ønsker hjælp til at danne dig et overblik over, hvad der er gældende for dig, så kontakt LandboNords socialkonsulent Mette Neist mne@landbonord.dk eller på telefon 9624 2424.

 

RÅDGIVNING
Mette Neist

Mette Neist

Socialkonsulent

mne@landbonord.dk