Natur

God naturpleje kræver solid rådgivning

Detaljerne skal være på plads, når der skal søges tilskud til naturpleje. Derfor spiller det en rolle, om man får den rigtige rådgivning. Specielt når det gælder rettidighed og præcision i ansøgningerne.

Detaljerne skal være på plads, når der skal søges tilskud til naturpleje. Derfor spiller det en rolle, om man får den rigtige rådgivning. Specielt når det gælder rettidighed og præcision i ansøgningerne.

Læsø er et yndet feriemål – blandt andet på grund af øens unikke natur med ro, stilhed og god plads. En natur som Erik Victor Pedersen er med til at pleje. I lidt over 20 år har han været økolog, og i dag driver han Dommergården på Læsø med naturpleje, 60 moderfår og en produktion af cirka 90 lam om året. Sammen med landbruget udlejer han også en del af ejendommen til turister med et Bed & Coffee-koncept.

Erik Victor PedersenErik Victor Pedersen, Dommergården Øko-brug. Fotograf: Kirsten Østergaard.

For at kunne holde fokus på god naturpleje, skal Erik Victor hvert femte år have sit plejegræstilskud fornyet. Umiddelbart lyder det ukompliceret, men der er meget på spil.

- En temmelig stor del af vores indtægt kommer fra plejegræs-tilskuddet, så det er ikke helt lige meget, hvordan vi får søgt. Det er et område med mange regler og muligheder, som ikke er nemme for almindelige mennesker at finde ud af. Derfor er der en sikkerhed for mig i, at jeg får en professionel rådgivning, siger Erik Victor Pedersen.

Det er planteavlskonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg fra LandboNords NaturRådgivning, som har fornyet Erik Victor Pedersens plejegræstilskud. En stor del af Thor Bjørns arbejde går med at søge tilskud til natur og økologi.

- Når du søger plejegræstilskud, eller et af de mange andre tilskud for den sags skyld, så vil myndighederne også føre kontrol med, at ansøgningerne stemmer overens med virkeligheden. Det betyder, at der er styr på hvilke arealer, der er søgt tilskud til, arealernes reelle størrelse og ikke mindst hvilke dyr, der afgræsser. Her i LandboNord søger vi for, at du får søgt til de arealer, du er berettiget til samt holder øje med hvilke ansøgningsrunder, der vil være relevante for dit landbrug, siger Thor Bjørn Kjeldbjerg.

Få søgt i tide
Erik Victor Pedersen kender værdien af at have en løbende dialog med sin rådgiver. For får man ikke søgt tilskud i tide, er toget kørt.

- Når du søger tilskud, har du jo ikke pligt til at søge dem. Derfor er det vigtigt at have en rådgiver, som har fingeren på pulsen, når det gælder hvilke ordninger, der er relevant for dig at søge, siger Erik Victor Pedersen.

I LandboNord er der flere muligheder for at holde sig opdateret. Dels selvfølgelig via den direkte kontakt til den pågældende rådgiver, men også gennem en række forskellige nyhedsbreve, som man kan tilmelde sig. Nogle af dem gratis.

- Hvis du som Erik Victor Pedersen gerne vil skabe et attraktivt naturområde med flora og fauna til glæde for mennesker og dyr, så skal du ikke lade dig skræmme af til tider indviklede regler. Dit fokus skal først og fremmest være på at se potentialet, så skal vi nok klare resten, siger Thor Bjørn Kjeldbjerg.

Er du interesseret i at abonnere på vores nyhedsbreve - så læs mere her.

For mere information om tilskud - kontakt Thor Bjørn Kjeldberg på telefon 21212681

PLANTERÅDGIVNING
Thor Bjørn Kjeldbjerg

Thor Bjørn Kjeldbjerg

Fagchef Økologi

tbk@landbonord.dk