Landbrugskonference

Regnskabsanalyse sætter flere nøgletal i spil

Til Landbrugskonferencen den 7. februar vil der optræde flere nøgletal, end hvad der ellers er blevet præsenteret tidligere.

Den landsdækkende regnskabsanalyse fra de fire rådgivningsvirksomheder inden for dansk landbrug: VKST, KHL, LandboSyd og LandboNord, er godt i gang. Målet er at præsentere data fra godt 250 landbrugsregnskaber til LandboNords Landbrugskonference den 7. februar. Et omfattende arbejde, som tegner et klart billede af dansk landbrug anno 2022, og giver et solidt grundlag for prognosen for 2023.

I takt med udviklingen i dansk landbrug bliver mere specialiseret, så stiger kravene også til mængden af relevante nøgletal, hvilket kommer til at sætte sit aftryk i dette års regnskabsanalyse.

Udviklingen går stærkt i øjeblikket, og jeg kan godt løfte sløret for, at vi arbejder med flere nøgletal, end vi gjorde for blot få år siden. I forbindelse med landbrugets grønne omstilling er vi blandt andet interesseret i at se, hvor gode virksomhederne er at optimere produktionen, så de udnytter ressourcerne bedst muligt, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt.

Den 7. februar 2023 vil der som sagt være mulighed for at dykke længere ned i den færdige regnskabsanalyse til LandboNords Landbrugskonference 2023. Her er årsmøderne for Økonomi, Kvæg og Gris samlet til ét møde.

På Landbrugskonferencen får danske landmænd råd til fremtiden og der sættes fokus på højaktuelle emner som klima & energi, og ikke mindst hvordan den politiske situation i både ind- og udland påvirker dansk landbrug lige nu.

Tilmeld dig

LANDBRUGSKONFERENCE 2023
LandboNord

LandboNord

mail@landbonord.dk