Medarbejderledelse

Spot udviklingspotentialer med en trivselsmåling

Har I en god arbejdsplads og trives dine medarbejdere med deres job? Du har måske en idé om, at det går okay, men har du nogensinde fået sat tal på det? Måske er der nogle ting, som kan ændres, så arbejdspladsen bliver endnu bedre, og du får lettere ved at tiltrække nye medarbejdere.

LandboNord lancerer nu mulighed for at lave en trivselsmåling blandt dine medarbejdere. Når vi opretter en trivselsmåling på en bedrift, får du som ejer/leder tilsendt et link, som du videresender til dine medarbejdere. Den enkelte medarbejder kan svare via smartphone eller computer. Besvarelserne er anonyme, og de kan hver især vælge mellem 4 sprog; dansk, engelsk, ukrainsk eller rumænsk.

Spørgsmålene er inddelt i 5 overordnede kategorier

  • Tiltrækning og rekruttering af nye kollegaer
  • Opstart og oplæring
  • Udvikling af medarbejdere
  • Fastholdelse af medarbejdere
  • Exit

I målingen er der en række udsagn, som man skal svare på. Her skal medarbejderen give stjerner efter om han eller hun er ”meget uenig” eller ”meget enig” i et udsagt.

Eksempler på udsagn er f.eks. ”Jeg er stolt over at være ansat her” eller ”Da jeg blev ansat, var det tydeligt for mig, hvad min leder forventede af mig i forhold til mine arbejdsopgaver.

Landmænd, der har fået lavet en trivselsmåling på deres medarbejdere har fået øjnene op for nogle ting, som de kunne gøre bedre. F.eks. oplevede en landmand, at medarbejdere tilkendegav, at oplæring af nye medarbejdere kunne være bedre og, at der var for lidt fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Det gav anledning til en række tiltag, som kunne forbedre forholdene.

Husk på, at alene det, at du arbejder med trivselsmåling for dine medarbejdere viser, at du ønsker, at gøre noget for at være en attraktiv arbejdsplads. Trivsel blandt medarbejdere er en del af S’et (Social) i ESG.

Ønsker du at få lavet trivselsundersøgelse blandt medarbejderne eller blot høre noget mere om det, så kontakt os i LandboNord.

Opdateret april 2023

HR RÅDGIVNING
Mette Holst Tygesen

Mette Holst Tygesen

HR- og griserådgiver

mht@landbonord.dk